Fra ferie til ferie

KL part deux

Mandag morgen havde vi arrangeret en tur hvor vi skulle se nogle forskellige historiske spots i byen og en tur til et tempel i en hule og på en fabrik som laver batik stof. Det blev det bedste på turen for mit vedkommende….vi så nemlig aber. Det kan jo om noget rede min dag. 


Vi havde en god guide som var svært glad for B og ikke specielt imponeret over mig. Han holdt døren for B hele tiden, talte kun til ham og var meget galant overfor ham. Jeg var vist bare irriterende påhæng. Men udover det var han god og fortalte havde styr på tingene. Det var kun B og jeg, så det var en ret god måde at være turister på. Vi var på byhistorisk museum og fik lidt forståelse for Malaysia og hvordan det var sat sammen det hele. Så kørte vi til hulen hvor der var 10000000 trin og det var meget stejl. Men op kom vi og så var der et tempel indenfor. Det var rigtig fint og sjovt at overvære et buddhistisk tempel handling. Da vi skulle ud igen og ned af trapperne..der var. Aberne. Alle steder på trappen. Heldigvis ikke som dem man hører om i Indien som stjæler og generer folk. De her holdt sig på afstand men ville da gerne have mad og drikke. Nok se, ikke røre. Så hyggeligt. 


Fik lige en krigsskade under vandringen

Den syntes jeg var for tæt og hvæsede lige tænder ad mig…


Efterfølgende kørte vi til batik fabrikken og det var virkelig imponerende at se hvad der blev lavet. De maler de smukkeste mønstre i frihånd. Virkelig fantastisk. Jeg købte to stykker stof derinde. Kunne have købt meget mere, men der skal jo også være et formål. 


Top lækker model

Tilføj billedtekst


Guiden satte os af ved udsigtstårnet i KL. Vi havde planer om at spise frokost der, men det skulle man så bestille samtidig med at man købte adgang til tårnet. Det var buffet og vores erfaring med buffet er ikke specielt god herude og så er vi bare mere til a la carte servering. Så vi måtte takke nej og blot se udsigten. Det var da imponerende at være så højt oppe og se ud over byen, men det var noget skyet så betingelserne var ikke optimale. 



Godt sultne tog vi til Time Square mall som skulle være ret godt… det var det så ikke. Larm og lokalt og kun fast food. Vi brugte en del tid på at finde rundt og ud og hvad vi så skulle og endte egentlig bare med at tage i det mall vi kendte bedste og som havde en ganske udemærket cafe vi har prøvet andre steder i verden. Vi slappede af i fødder og ben og blev ladet lidt op. Derefter skulle vi egentlig bare hjem igen til hotellet og videre i lufthavnen og retur til Saigon. Sådan en weekend går hurtigt. 

Så KL, udmærket shopping, masser at se og lave… en lille by på 1,6 mill. Vi er glade for at have været der og set det, men det er ikke en by vi er super imponerede af og vil rejse til igen og igen. Der er det altså klart Bangkok som ligger nr. 1. 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra ferie til ferie