Bare vent til at du selv får børn…

Når man ikke har børn, så hører man ret tit den sætning hvis man har en mening om børn og livet med børn.

Når man er gravid hører man “bare vent”, når man taler med andre mødre/fædre om ens håb, tanker og forventninger til livet med børn. Og lad mig med det samme slå fast det 90% af gangene er en mega træls vending. Selvom at det ofte er velment, men alligevel.

Dels fordi, at alt det med at gå og glæde sig og gøre sig en masse tanker om fødsel, baby og livet som forældre fylder stort set hele graviditeten og dels så ER forældreskab noget som er learning by doing og bedrevidde bagklogskab på andres vegne er bare ikke fedt. Så den der med “bare vent” er simpelthen så kedelig at få at vide. Som at sprænge en ballon et barn lige har fået. Jeg håber virkelig at jeg aldrig selv kommer til at bruge den vending.

Alt i alt har det at få et barn jo selvsagt vent op og ned på vores liv. Det er blevet så uendeligt meget mere fantastisk, uforudsigeligt, fyldt med glæde, latter og mange fantastiske, finurlige og skønne oplevelser…og en hel masse erfaringer. Bevares der er også en masse frustrationer, hysteri anfald man skal håndtere og trampen-i-gulvet-vil-selv som man skal bære over med. Men i det store billede er det jo bare en fantastisk gave at opleve det lille menneske udvikle sig.

Faktisk så syntes vi jo at det første 1/2 år var latterligt nemt. Men den faste læser ved også at 2014 var et rigtig hårdt år og som, hvis jeg skal være helt ærlig, var ved at knække mig. Det var der ingen der kunne forudsige med deres “bare vent. Og selvom nogen havde forsøgt med en seriøst skræmmekampagne, jamen så forstår man det jo slet ikke førend at man sidder i det. Og i virkeligheden er det jo det fantastiske. At man har alle de her forstillinger, tanker og håb for hvordan det bliver og skal være. Hvordan man vil håndtere forældreskabet.

En af vores helt faste overbevisninger var, at Christoffer hurtigst muligt skulle ind på eget værelse. Max 6. mdr hos. Hvor svært kan det være. Privatliv tak. Men….bare vent….

Først gav det ikke mening så længe at der var natamning på programmet. Det gav heller ikke mening når han vågende 117 gange om natten fordi han havde ondt i maven, var ked af det, skrigende ked af det, skulle skiftes, ikke sov igennem, skulle det ene og skulle det andet. Det gav faktisk aldrig mening.

Men altså, han ville jo ende med at sove hos os til han (aldrig nogensinde) flytter hjemmefra hvis vi skulle holde fast i alle argumenterne som hobede sig op.

I går….i går var dagen han blev rykket ind og sov på sit eget værelse hele natten. Jeg sov som en sten, men B som har nattetjansen normalt vågende mange gang for at tjekke om alarmen virkede, om han kunne høre noget, brok over mangel på sut og og og. Men barnet sov da igennem som han skulle. Helt perfekt. Altså han vågnede Kl 05 som han desværre har fået for vane igen, men han sov igennem, helt alene, på sit eget værelse,. Første gang. Meget modsat når han sov hos os og vågnede 2-5 gange om natten. Jamen det er jo virkelig godt.

Vi ved dog af erfaring, at man ikke skal tage glæderne på forskud med den dreng….men vi krydser fingre og håber på det bedste….bare vent.

God weekend til jer alle.

 

Hej 2015

2015 er året på den anden side. Hvor vi ser fremad og skal opleve vores skønne søn, blive endnu større, endnu sejere og endnu mere selvstændig. 

Han er jo uden tvivl også verdens dejligste dreng. Han er sjov, kærlig og med fuld fart frem. Han kravler, kryber og hopper op og ned på de mest ufremkommelige steder. Han tager aldrig den nemmeste vej. Han er glad og imødekommende virkelig lærenem. Det der med at navigere rundt på en ipad og vores telefoner, det er da det nemmeste. Han elsker sang og musik og danser rundt så snart “hans” musik er på. Han elsker at spille på sine efterhånden mange instrumenter. Benny har lavet et legekøkken til ham og det er et stort hit. Vi smager på meget mad dagligt. Han er også altid med i det rigtige køkken så det er klart at det smitter af. Han er også en madglad dreng og det gør det jo alt andet lige, nemmere nu når han har sin allergi. Der er ikke mange ting som ikke ryger ned i den lille mave.

Christoffer er så glad for at være i sin nursery og nu er han der to dage til 11.30 og tre dage til 14.30. Han er rigtig glad når jeg henter ham og der er ingen tvivl om at han bliver stimuleret og udfordret derhenne. Helt som det skal være. 

Bennys arbejde går videre som det plejer og rammer slutfasen sidst på året. Han får virkelig meget ros hele vejen rundt for det han laver og den han er og det er jo bare fedt. Og fuldt fortjent. 

Jeg starter mit studie op igen denne uge og skal have indhentet en masse og læst op på endnu mere og lige have overstået 3 kurser inden den rigtige start til august. Men jeg glæder mig til virkelig til at komme igang igen, bruge mit hoved og fordybe mig. Og så skal jeg ikke lægge skjul på at lidt mere tid til mig selv absolut er tiltrængt for både krop og sjæl. 

Som familie glæder vi os til et år med mere ro på, en dreng som endelig i er i trivsel og at vi som trio kommer til at fungere bedre, sjovere og mere effektivt. Vi glæder os til vores rejser og alle de oplevelser vi skal have sammen. Første tur er allerede på tegnebrættet og til marts tager vi en uges til Saigon. Det bliver skønt at se vores venner der. 


Sommerferien kommer for Christoffer og jeg, til at gå til Danmark i 2-3 uger og så en fælles uges ferie for os alle tre. Desværre er der jo begrænsninger for Benny og ferie og så må vi prioritere på denne måde. Det er vigtigt for os at Christoffer får lært vores familie og venner i Dk at kende, så godt som det nu er muligt under de her omstændigheder. 

Rigtig godt- og noget forsinket, 2015 fra os alle tre. 

Farvel 2014

Ja det er vist lige i sidste øjeblik at vi kan sige tak for 2014 og se frem mod 2015 og alt hvad det bringer. 

2014 var i sandhed et langt år. Vi bøvlede en hel del med Christoffer som gik fra at være den nemmeste baby, til at være en utilfreds, sur, ked af det og hysterisk dreng og af grunde vi ikke forstod. Vi troede at mange af de ting vi oplevede var almindelige og at det vi bøvlede med, bare hørte til baby livet. 


Som tiden gik blev det jo åbenlyst at noget ikke var som det skulle være. Vi fik langt om længe hjælp fra kompetente læger i Bangkok og som de fleste ved, så har han en svær og sjælden form for fødevareallergi, hvor det er proteinerne i visse fødevarer han ikke tåler og som gør ham meget syg. Så 2014 gik med at lære at navigere i et allergikøkken, præcisere hans fødevarefjender. Fejle, få succeser, starte forfra og om igen. Men vi er der og både vi og Christoffer trives nu med det og har så meget styr på at tilberede mad og altid være på forkant med snacks og madpakker at det ikke er noget problem. Træls, men ikke problematisk.

Der var selvfølgelig og en masse godt og ikke mindst en masse gode rejser. Bl.a. Bali med vores fantastiske venner Bastian og Louise og deres drenge og en lang ferie i USA hvor vi nød friheden, natur, vand, strand og en hel masse god mad. Christoffer var med til Danmark for første gang siden at han kom til verden og det var dejligt at han fik mødt familie og venner med lidt mere bevidsthed, en de første 14 dage af hans liv.  


Christoffer startede også i nursery november og selvom at det var et langt sej træk at få ham kørt ind, så er han rigtig glad for at være der i dag og han bliver stimulereret en masse, lærer en masse nyt og nyder at være sammen med de andre børn. Det er rigtig dejligt at vide at han er et godt sted hvor de tager sig godt af ham og at han er glad for at være der. 

Og så overstråler det jo naturligvis alt negative og det hårde, at vi får lov til at opleve det her helt fantastiske lille menneske vokse op. Han er det hele værd -og mere til. 


                                       

Vi er tilbage

Efter tre uger i Dk er vi tilbage til hverdagen igen. Og det er en hverdag som fungerer rigtig rigtig godt.

Vi har jo købt en ladcykel og det betyder at jeg selv kan køre Christoffer til og fra nursery og det er helt perfekt. Ladcyklen er så rummelig at både Christoffer og jeg kan sidde i den og Benny kan køre. Så nu kan vi køre nogle ture i weekenden uden at skulle være afhængig af bil og chauffører. Det er en kæmpe frihed.

Hvad der er ligeså godt er at Christoffer var SÅ glad for at komme i nursery igen. Jeg frygtede faktisk det værste, men han hvinede af glæde da vi kom tilbage første dag og gik om i haven og han så alt legetøjet og den søde kanin. Han gik straks igang med at plukke blade til at kunne fodre den. Århh den lille dreng er altså så fantastisk. Han elsker dyr SÅ meget og er så sød ved dem. Udover det, så kan jeg aflevere ham direkte i døren uden at skulle med ind og blive lidt og så snige mig ud igen. Det er virkelig fedt.

Vi har ikke vores au pair med retur og det er en lang historie om hvorfor, den kommer en anden dag. Men derfor har vi så besluttet at Christoffer får 2-3 lange dage i nursery istedet. Han er så glad for at være der, de er dytige og kompentente, så det må være den bedste beslutning for ham. Der er alt for lidt at lave her i dhaka til at han bliver stimuleret ordenligt om eftermiddagen ved bare at være hjemme, eller en tur i klubben. Så hellere at han er der hvor der er fagligt dygtige voksne og andre børn at lege med.

….og så får moderen tid til at komme igang med de sidste 1,5 år af sit studie 😉

Vi skal nok få taget billeder af cyklen i aktion, men vi er ikke nået så langt endnu. I mellem tiden er her et par stykker fra juleferie.

 

Super julegave fra farmor. Han både spiller og synger og klapper af sig selv bagefter.

 

Det var lidt svært for den lille dreng med alt det tøj