Så har vi været ved børnelægen og hun var, desværre, heller ikke tvivl om at det var mælkeallergi. Så man må sige at det ligesom er slået helt fast nu.

Der er jo ikke rigtig andet at gøre end at vi skal undgå alle mælkeprodukter og også soya da mælkeallergikere ofte reagerer negativt på det. Så længe jeg ammer skulle jeg også helst undgå mælk da han reagerer på minimale mængder. Bagte jo noget rugbrød forleden og kom ved en fejl til at bruge kun laktosefri erstatning i det og han fik en enkelt bid, inden jeg opdagede det… og resten af dagen var han hys og irritabel og var oppustet og havde dårlig mave i to dage. Så nej..intet mælk til den lille mand.

Vi skal først have lavet en provokationstest når han er 18-24 mdr. Det var noget med at ofte så udvikler de mælkeallergi tidligere end Christoffer har gjort og kommer hurtigere over det, men hans er kommet sent og så er erfaringen at det også varer længere med at han vokser fra det, hvad vi jo håber på. Han skal ikke have en priktest nu, dels fordi at der ikke er nogen tvivl, og dels fordi at når de er så små som han er, så er resultatet man får ofte enten diffust eller forkerte og kan påvise enten ingen eller en hel masse allergier som ikke nødvendigvis er korrekt. Men har han stadig allergien når han er 2 år, skal han testes der.

Udover det så trives han jo strålende og nu langt bedre end for bare en uge siden og han blev også lige tjekket på alle leder og kanter og der var intet at komme efter.

Så sådan er det ligesom. Kan fortælle at vi i går fik frikadeller uden mælk stegt i olie og med brun sovs lavet på rismælk…det var ikke sådan helt vildt fantastisk….men man kan jo vænne sig til meget 😉

Sendt via Blogsy

Vi har i de sidste måneder været lidt hårdt ramte herhjemme. Christoffer har haft problemer med maven og lavet 7-9 bleer om dagen. Han har været frustreret, oppustet, hys af og til og vi har haft vores kampe på puslebordet når vi for 5 gang på 3 timer stod derude og havde en meget rød numse der skulle ordnes. Han har sovet dårligt og kl har sjældent været mere end 5 førend at vi stod op fordi der var luft og andet der skulle ud og det var umuligt for ham at finde ro igen.

I starten tænkte vi at det var fordi han nu spiste det samme mad som os og maven skulle vænnes til det, men som tiden gik blev det egentlig bare værre. Så vi har grublet og grublet og kom frem til at det vist ret sikkert var mælkeallergi. Han har jo konsekvent været dårlig i maven dels efter at han er begyndt at spise alm mad, men især efter at han begyndt at få en enkelt flaske modermælkserstatning til natten. Vi har så prøvet at stoppe helt og nu hvor vi skulle på ferie prøvet en anden slags. Kan afsløre at amning på et fly ikke er super nemt, så flaske var jo et godt valg. Han fik en flaske og vi var med samme i den situation som vi kender alt for godt. 4 dage uden. Prøve igen og samme tur. Men værst var det i sidste uge på Bali hvor han fik lov at smage en lille smule af vores flødeis. Han fik en klassisk reaktion som mælkeallergi giver. Han blev efter cirka 30 min totalt hysterisk og græd helt vildt som havde han ondt. Fik brændende varmt og rødt udslæt på numsen og lænden og kastede så til sidst op. Han havde det okay bagefter, men udslættet varede i 1,5 døgn hvor vi dårligt kunne røre ham uden at det gjorde ondt og han var ret ked af det.

Vi kom hjem søndag aften og jeg havde lang snak med en klinisk diætist i Dk i går og der var slet ikke tvivl desværre. Det er mælkeallergi. Vi skal selvfølgelig stadig til læge søndag for der skal laves nogle tests efter eliminering og det skal ske hos lægen hvis han får samme reaktion som vi oplevede eller værre. Der kan laves nogle prik tests også men umiddelbart tror jeg ikke at de kan det her, og uanset så er det ikke tests som nødvendigvis giver et klart billede, de skal ses sammen med historie, reaktioner og eliminering.

Men vi er igang. Al babymad med mælk er røget ud, vi leder efter rismælk, steger ikke i smør, bagte boller med vand i går osv osv osv. I dag skal jeg forsøge mig med rugbrød og vi skal til at tænke ud af boksen med pålæg. Det erstatning vi fandt i KL var ikke godt nok, så vi skal til Bangkok og hente noget andet. Det firma som laver det er heldigvis hjælpsomme og er ved at undersøge hvor at vi kan få det. Der er meget at tage hensyn til hele tiden.

Heldigvis mærker vi stadig forskel på Christoffer og han har det meget bedre. Han sover bedre og bliver ikke frustreret mange gange i løbet af dagen som han blev før- hvilket jo er forståeligt nok at han blev.

Vi skal til børnelægen her på søndag, hun er canadier så der er nok ret godt styr på det. Så må vi se hvordan og hvorledes ift at han på et tidspunkt skal have en provokationstest for at se om det holder ved. Det er jo nogle ret voldsomme reaktioner man kan få med sådan en allergi, så det skal gøres ved en læge.

Så der bliver meget at se til den næste tid med at justere og rette ind og lære at leve mælkefrit, i hvert fald for ham. Men lettest er det jo at vi alle tre gør det, for det er jo altid vores mad som er mest spændende. Så må ostemadderne blive spist i smug 😉

Tadaaaa min lille superhelt

Sendt via Blogsy

Der har været lidt stille her længe, men det har også været en presset tid. Christoffer har været så sød at holde os oppe om natten. En enkelt gang fra 2-4. Jeg skal undlade for mange detaljer, men maven har ikke været for god.

Vi har virkelig haft vores hyr med ham og har tænkt og tænkt hvad problemet kunne være og hvornår og hvorfor osv. Vi endte med at det kunne være den modermælkserstatning han fik. Jeg ammer delvis og delvis giver erstatning. Den flaske han har fået har været til natten og stille og roligt gik det ligesom galt 5-7 timer efter. Og så trappede det ellers bare op med op til 9(!) bleer om dagen. Så vi droppede det og 2 dage efter var alt tæt på normalt. Nu er der gået en uge og det fungerer som det skal.

Vi har skiftet tilbage til nr 1 erstatning som ellers er til 1-6 mdr, men kan forstå på flere at det er ok. Uanset hvad skal han jo ikke have nr 2 mere. Så nu håber vi. Vi er jo på Bali lige nu sammen med fam. Lykke Bojko, og at kunne give en flaske af og til vil være guld værd. Ligesom at det med at amme i fly bare ikke er særlig optimalt.

I Dhaka er der masser af erstatning af få, men kun en som er uden sukker og det er sjovt nok også fra Arla. Så den bruger vi. Udover at der er sukker i alle andre, så står al Info på Bangla og jeg tør ikke begive mig ud i at afprøve nogle af dem. Retningslinjer for indholdet er jo ikke det samme verden over, og jeg ved at den fra Arla er i orden. Så håber virkelig at det arter sig med 1eren for ham.

Udover det…Bali. Århhh hvor er det skønt her og så dejligt at se vores venner igen. Det er som om at det kun er en dag siden at vi sidst så dem, trods at der lige er kommet en baby og deres drenge er blevet SÅ store, 1,5 år er det gået. Det er bare fantastisk med den slags venskaber 🙂

Sendt via Blogsy