Det der sommerhusprojekt

Det går simpelthen så stærkt med projektet og jeg glemmer at opdatere.  Vi er faktisk få uger fra at kunne flytte ind og jeg glæder mig. Til det hele. Ja ja vi har haft soveværelse i stuen i 5-6 mdr, men det har på ingen måde generet mig. Det bliver dog fint at at få et nyt pænt værelset og det bliver super for Christoffer at få et nyt værelse. Vi har købt en højseng til ham og jeg har købt superhelte stof til at kunne lave forhæng så der bliver en hule nedenunder. Det bliver også så fint med det nye legeværelse. Men den nye indgang, det bliver næsten det bedste af det hele. Især med det vejr vi går i møde. Slut med at gå hele vejen rundt om huset med tunge poser eller et barn der sover, i regn, sne og sjap. Nu kommer hoveddøren til at være lige i indkørslen hvor vi holder bilen. Suverænt!

Her er billeder fra et par retninger af den nye hovedindgang

pa020602

pa020617

pa020603

Mellem/legeværelse som ligger mellem gang og soveværelser og der bliver åbent ind til udestuen

pa020615

pa020608

pa020609

Og så lige værelser med de nye fine lofter

pa020614 pa020612

Der er faktisk sket mere siden de her billeder. Der er lagt gulv i det ene værelse og sat fodpaneler på. Der er også kommer loft i mellemværelset og i de her dage ordner B gangen med slibe, tapetsere og male. Vi sæter filt på væggene og maler knækket hvid over det hele. I weekenden kommer det sidste loft op og lidt mere gulv….Oooooog så bliver da lavet hul ind til udestuen. Det bliver så spændende at se 🙂 Og jeg skal nok være lidt hurtigere til at opdatere og lægger dem op i næste uge. Promise.

Fru Rosenfeldt

Jeg gik lidt i stå

Jeg havde ellers ambitioner om at skulle skrive herinde hvis ikke dagligt, så i hvert fald 3-4 dage om ugen. Men så kom der jo lige livet i vejen. Det der liv hvor man har et fuldtidsstudie at passe, et deltidsstudie, familie, hjem og alt det andet.

Så ambitionerne er sat lidt ned og så må tiden vise hvordan det spænder af. Jeg har jo en blog primært fordi jeg godt kan lide at skrive og fordi vi har venner og familie i hele verden og jeg synes det er en fin måde at opdatere på.

Men altså det går fint her, tiden forsvinder bare i studie, husbyggeri og hverdag.

Sidste weekend tog vi os lidt tid til at hygge. Lørdag tog Christoffer og jeg i Musikhuset i Slagelse og så Motor Mille. Der var godt nok mange mennesker, men det var et kæmpe hit. Christoffer var den første halve time bare helt fortabt i hvad der skete på scenen. Men de sidste 15 min blev han mere modig og turde gå på gulvet og også danse lidt. Han havde en super oplevelse. Det havde moderen også, det var fedt at se hvor fantastisk han syntes det var at opleve

img_3582
img_3587

img_3589

img_3600

Lørdag skulle vi på en lille køretur først den ene vej og så den anden vej. Først skulle vi se på en seng til Christoffers nye værelse. Den han har er ved at være alt for lille, men det har ikke givet mening at skifte den ud før det nye værelse er klart. Så skulle vi et smut til vores lagerrum hvor alt vi havde i Bangladesh er opbevaret. B tog nemlig til Hong Kong forleden og skulle jo have en kuffert med sig. Det ligger i Skælskør, så det var nærliggende at tage en frokost der. Vi spiste i den lille havn der er, på en restaurant der hedder Solsikken. De havde en rigtig lækker frokostbuffet som absolut kan anbefales. Det var desuden vores første gang at vi spiste ude efter at Christoffer er blevet helt fri for allergi. Det gjorde det virkelig meget nemmere at vi ikke skulle spørge og tjekke og udelade noget for at være sikre.

Men altså, det var begrænset hvor meget han spiste udover æg og rejer. Han havde nemlig spottet at der var en fryser med is. Helt præcis var der den is som han har sukket efter i et år. Så den skulle han da have. En smarties is.

img_3606

Se det glade barn

Fru Rosenfeldt