Ude af form

9 måneders relativ inaktivitet under graviditeten og 14 mdr total inaktivitet med nyfødt, syg baby og nu tumling. Jeg føler at min krop er en stor bleg bolledej.

Det var også lidt et wake-up call jeg fik i USA hvor jeg endte med at få en MR scanning pga mistanke om en diskus prolaps. Jeg startede jo til tennis for 1,5 måned siden og i takt med det fik jeg sindssygt ondt i ryggen og i mit ene ben. Den sidste gang jeg spillede inden vi skulle afsted fik jeg så ondt i mit ben at jeg lå på gulvet og tudede af smerte. Jeg troede virkelig at jeg var ved at få en blodprop. Benny måtte komme tidligt hjem fra arbejde flere dage i træk og jeg kunne slet ikke bære på Christoffer.

En lang flyvetur gjorde det ikke bedre. I Las Vegas så jeg en kiropraktor i 5 dage i træk som mente at det kunne være en diskus prolaps. Det hjalp med hans behandlinger, men jeg kom ikke over det. Han sagde at der ville gå 3-6 mdr. Så jeg fik mig også en MR scanning for at finde ud af problemet. Heldigvis ikke en diskus prolaps, men det så ikke sådan rigtig godt ud og en DP kunne være på vej. Der var tryk på hvirvlerne og min iskiasnerve sad i klemme og derfor havde jeg så mange smerter i benet.

Så selvfølgelig tænker jeg at det absolut handler om mit temmeligt inaktive liv. Get a grip og læt måsen.

Nu hvor Rikke er kommet er der tid til at komme i træningscenteret. Så i går startede jeg med en privat træner og træner med ham tre gange om ugen. Jeg havde også privat træner i Vietnam og var rigtig glad for det. Det er rart at der er ender kan svinge pisken og køre hårdt på.

Så nu skal grundformen lige findes frem og kageformen ud.

 

La Jolla, San Diego

Christoffer har ikke været super imponeret over at være på stranden tidligere. Vi har forsøgt os med både Bali og Danmark – klart at Danmark ikke  var et hit, for selvom at det var i sommer var alt jo bare koldt med koldt på. 

Men vi var 3 dage i La Jolla, San Diego og vi boede lige ned til stranden. Og det var super. Første dag var tilvænning og vi endte i poolen istedet. 2. dag var rigtig fint og 3. var super.



Så var de to på vej i vandet og på vejen fandt Christoffer et fiskenet som han var vældig begejstret for


Men det skulle jo også afleveres igen. Det var ikke helt så sjovt


Ny i familien

I hvert fald for lille års tid. 

Rikke kom for en uge siden og skal være hos os frem til august næste år. Vi har vendt og drejet vores situation på alle leder og kanter og kom til sidst frem til, at en au pair løsning kunne være det rigtige for os. 

Det kan nok lyde af meget at vi med kun et barn har valgt at få en au pair, men livet her i Dhaka er jo ikke helt så almindeligt, eller nemt for den sags skyld. Alle har nannies, eller børn i nursery eller skole. Dels ønsker vi ikke en lokal nanny, dels er Christoffer jo stadig hjemme. Men for at jeg ikke skal få totalt pip og for at jeg kan få lidt tid til mig selv, studiet og et par andre projekter, så har vi tænkt alle mulige scenarier igenemme og det vi bedst kunne forlige os med, var altså at ansætte Rikke. 

Så nu er hun her og det går rigtig godt. Christoffer er rigtig glad for hende og det er jo det vigtigste. Heldigvis er B og jeg det også og hun er sød og nem at have med at gøre og ikke bange for at hjælpe til og er faldet ret naturligt ind i vores hverdag og hjem. Så vi er temmelig sikre på at det her er det helt rigtige for os, nu her efter den første uges tid. 

En meget glad dreng som har fået lov at komme heeelt op i sengen hos Rikke



Og så ovenikøbet få lov at se noget på iPad, Så vinder man virkelig indpas hos Christoffer

Søløver

Vi var et par dage i Monterey og var blandet andet ude på havnen og se søløver. Det var der en lille dreng som var meeeget begejstret for. Knap så begejstret for at komme derfra igen dog 😉

Riiimelig kølig fornøjelse som man nok kan fornemme på ansigtsudtrykkene

Ae ae 

En stor og en lille hundeelsker

Hej hej… 

Mere tøj på… det er koooooldt

Det er vist snart jul

Altså i hvert fald ift. vores planlægning. Flybilletterne er nemlig bestilt og sommerhuset er lejet.

Vi ankommer til Danmark  19. december og bliver frem til 2. januar. Vi glæder os og frygter også lidt kulden. Især for den lille mand som absolut ikke er vant til kulde og når han i korte glimt har oplevet det, så har han ikke været videre tilfreds med det. Så han skal pakkes ind…hvilket han heller ikke er vant til. Den står jo altid på t-shirt og shorts. Det bliver ren michelin mand sådan som han skal have lag på lag. Vi har heldigvis købt det meste af det han får brug for. I USA fandt vi nogle fede vinterstøvler til ham som var under halv pris af hvad de koster i DK. Så det var bare super. Vinterjakke købte jeg på tilbud sidste år og masser af strik, undertrøjer og strømpebukser har vi også. 

Bare arme og ben, palmer og fars skuldre…det er det det bedste i verden. 


Planen for julen er at vi er i sommerhuset stort set hele tiden. Det skal forstås på den måde at vi ikke har lyst til at drøne rundt så meget som ellers er normalen for os når vi er i Dk. Vi tager en tur til Fyn og besøger hhv. Bennys farmor og min mormor. Men længere kommer vi næppe. En tur til Kbh bliver det da også til, men ellers bliver sommerhuset det primære sted. 

I sommer fik jeg/vi en forsmag på det med baby og kørsel. Vi har en dreng der ikke er vant til at køre ret meget bil, selvom at det da bestemt er blevet bedre efter Dk og USA. Men til daglig kører vi ret sjældent og er ture på max 15 minutter. Og så er der lige det med at alle jo er “nye” for ham og det med at drøne rundt og besøge en masse og forholde sig til nye mennesker og nye steder hele tiden, det er ikke lige sagen. Jeg havde en masse intentioner i sommer om hvad jeg/vi gerne ville og jeg led lidt under dårlig samvittighed hele tiden fordi det bare ikke fungerede helt som håbet. Selvsagt kommer hensynet til Christoffer og vores lille familie først.

Udover det, så vil vi også gerne holde ferie og slappe af og uanset hvor meget vi gerne vil se alle mennesker og så meget som muligt, så er det bare en stress faktor det med at skulle have aftaler hver eneste dag og skulle køre til x, y z. 

Så juledagene bliver som udgangspunkt også tilbragt i sommerhuset og dem der så har lyst til at komme er mere end velkomne. Det lyder nok ret så mageligt for vores vedkommende, men det er også hensigten. 

Sidste år var vi i Dubai og det var med 25 grader, julemænd på indendørs skøjtebane og libanesisk til juleaftensmad. Mon ikke i år bliver lidt mere autentisk?