Hvad mon julemanden kommer med?

Christoffer forstår næppe meget af hvad julen er udover noget med glimmer og glitter overalt, nyt legetøj og pebernødder- som er et kæmpe hit!

Men hvis at han nu er rigtig heldig, så får han også nogle julegaver. Men hvad pokker skal julemanden putte i sin sæk?

Udover at han har en ønskeliste liggende her http://www.frkmoeller.com/p/babys.html som jeg opdaterer af og til og som er med nogle ting som er holdbare i mange år frem, så er der da også nogle ting som er aktuelle lige nu og her, som er ønskede.

Benny mener helt klart at en klassisk rød trehjulet Winther cykel skal på sedlen til julemanden.

Christoffer eeeelsker musik og at danse og allerede nu har han en tamburin, en tromme og en xylofon. Men det er vist den kedeligste xylofon i hele verden med kun 6 brikker lyden er jo virkelig ikke spændende. Der må en i metal til og andre musik instrumenter kunne også være et hit.

Badelegetøj til når vi er poolen og badevinger.

Børnebestik i metal. Christoffer er nemlig ret god til at spise selv, men vi mangler ordenligt bestik i metal som er langt nemmere at arbejde med end det vi har i plastik.

Farvekridt og malebøger er begyndt at være lidt sjovt for ham at lege med.

Dyr, alt med dyr og dyrelyde og alle slags lige fra bondegården til savannen.

Biler, store som små.


 

 

Min helt egen tid

Jeg har afleveret Christoffer i nursery, Jingle Bells hedder stedet. Jeg tog afsted efter 10 min, helt alene. Jeg har 2,5 time helt for mig. Wow. Det er rigtig store sager. Første gang i 15 mdr hvor jeg sådan helt rigtig og for alvor bare kan gøre havd jeg vil med min tid. Selvfølgelig er Benny jo også på i weekender og vi havde glæden af Rikke et par uger. Men nu er det for alvor at der er tid til at jeg kan få gang i mit studie, projekter og træning. Det er surrealistisk og der går nok lige et par dage før at jeg rigtig mærker det.
Så i dag afleverede jeg, kørte i klubben og trænede en times tid, bestilte morgenmad og nu sidder jeg og skriver det her. Skal afsted igen om lidt og hente. Og så sover Christoffer lur…igen et par timer for mig selv. De skal bruges praktisk og på studiet. Jeg skal have lavet mig et lille skema så jeg får sat min tid i system og får lavet det jeg gerne vil. Min helt egen tid som jeg kan gøre hvad jeg vil med. Et lille skridt med stor betydning 🙂
Rigtig god dag derude

 

Et stort skridt for en lille dreng

Christoffer er startet i nursery. Vi har været igang siden torsdag sidste uge og det går stille og roligt fremad. Jeg er med hver dag og i dag prøver jeg så meget som muligt at sidde udenfor. Han har haft behov for at jeg var der med ham og at han lige kunne komme over og få et kram når det hele blev lidt for overvældende. Han har jo gået hjemme med mig hele sit korte liv og vi har kun gået i et par legegrupper om ugen. Så det er en stor omvæltning for ham.

Her er to steder at vælge imellem og vi har valgt et lille sted med 25 børn. Der er 8 i hans aldersgruppe 1-2 år og der er 3 lærere og en nanny til at være med dem. De har struktur hver eneste dag som går på at fra 8-8.45 har de fri leg, så er der morgensamling med sang og bevægelse. Så kommer Christoffers gruppe ud at lege i haven hvor de har kaniner og fugle som børnene hjælper med at fodre. Derefter er det snack time 9.30 somer efterfulgt at forskellige aktiviteter som kreativ leg, læse bøger, musik og bevægelse, fri leg og hvad de nu finder på. 

Jeg er rigtig glad for at vi valgte det her sted og der er meget nærvær om børnene og de er virkelig dedikerede alle damerne- for der er kun damer. Mænd i sådanne jobs findes vist ikke her. 

Jeg ville gerne at vi havde ventet til januar med at han startede, men situationen ændrede sig lidt da vores au pair var nødt til at rejse efter kun 2.5 uge. Det er tydeligt at især efter vi var i USA hvor der fuld skrald på aktiviteter og bevægelse for den lille mand og vi efterfølgende havde Rikke til at hjælpe med at lave noget aktivt sammen med ham, at han virkelig har det behov nu. Han keder sig derhjemme og bliver derfor en lille ballademager når der ikke sker nok. Tilbuddene her er ikke ligefrem overvældende og så spændende er det heller ikke at gå i klubben eller poolen hver dag, to gange om dagen.

Nu er det ikke fordi at vi sendte Rikke, vores au pair, væk, eller at hun var ked af at være her. Men hendes far blev alvorligt syg og derfor havde hun det bedst med at tage afsted for at se og være sammen ham. Meget forståeligt. Hun håbede at komme tilbage efter en uges tid, men det tog desværre en kedelig drejning og han fik det værre. Lige nu er hun i Danmark sammen med sin familie og selvom at det er en rigtig svær og usikker situation for hende, så håber både vi og hun at hun kan komme tilbage efter jul. Nu må vi se. 





Og så var han lidt træt efter den første dag og faldt i søvn samtidig med at jeg satte ham i autostolen 🙂




Allergien, vores uønskede følgesvend

Jeg skrev sidst om at der nu igen var bøvl med Chritoffers allergi og hvor virkelig trætte vi var af den. Det blev faktisk så slemt for ham, at vi begyndte at tro at det måtte være noget andet og mere alvorligt. Hans reaktion var meget lig da vi var i Bangkok til udredning i maj og det viste sig at han havde salmonella.

Vi tog derfor til lægen da han pludselig også havde blod i sin…Well..ja…afføring. Egentlig overvejede vi at tage det næste fly til Bangkok, men vi kunne få en akut tid hos lægen med det samme. Lægen er relativt ny her og vi har tidligere konsulteret en canadisk børnelæge som var samme sted og som var inde i det med allergier og kendte til fpies. Hun er på barsel for tiden, så istedet så vi så en britisk læge som er praktiserende læge som vi kender dem i Danmark. Hun kender derimod ikke til fpies og ved kun hvad der stod i journalen og hvad vi fortalte.

Som sagt var denne gang virkelig voldsom ift at det kunne være en allergisk reaktion. Dels var han forfærdelig dårlig, ondt i maven og svær diarré, og både feber og blod i afførignen er altså nyt, såfremt at det var allergi. Lægen talte derfor også om salmonella igen og en anden bakterie der var i omløb og som gav samme tur som det Christoffer var igennem. Så vi fik afleveret en prøve og fik en skrap antibiotika som han skulle på med det samme. Så var vi ligesom dækket ind.

Han fik det heldigvis bedre som dagene gik og da prøveresultatet kom 3 dage efter var det negativt for de ting der var tjekket for af bakterier. Men tilgengæld var der nogle tal som var meget høje. Nogle indikatorer som tilsammen giver et billede af, at der helt klart var en tarmbetændelse. Google og et par lægefaglige venner hjalp os med at gennemskue tallene og der var ikke tvivl.

Så heldigvis ingen modbydelige bakterier. Desværre en rigtig slem allergisk reaktion. Hvad var det så denne gang? Ærter. En åndssvag lille rund grøn ært. Jeg havde lavet en pastaret til frokost til ham og der var ærter i. Han fik det over tre dage og selvfølig blev det jo kun værre.

Ærter er en af de 10-12 slemme trigger foods ved fpies. Han har fået dem før uden problemer, men nu slog den altså til. Heldigvis er det jo ret nemt at undvære ærter og det er helller ikke noget vi spiser særlig tit. Men det gør det da ikke mindre træls. Fire ud af de trigger foods tåler han altså ikke. Det er klart at vi skal give de andre med omtanke og notere os om han reagerer.

Jeg er med i nogle facebook grupper som handler om børn med fpies i USA og Australien og jeg kan godt se at det fungerer på nogle andre måder for dem. De ser jo regelmæssigt allergilæger og diætister og bliver fulgt nøje og har planer for hvordan og hvorledes med mad og er igennem nogle lange processer for at finde safe foods. Vi har ikke samme mulighed med mindre at vi tager til Bangkok jævnligt. Det er egentlig heller ikke fordi at vi føler at vi mangler vejledning, vi tager det jo som det kommer og en læge og diætist kan jo ikke gøre meget mere end at give redskaber til hvordan vi navigerer i mad junglen. Men nu som da vi havde denne omgang, jamen der er det klart at man selvfølig bliver ked af det på sit barns vegne over at han er så syg nu igen og at hans stakkels lille krop skal have det så hårdt. Det er også frustrerende at bo hvor vi gør og ikke lige have mulighed for at tale med en læge som ved alt om det. Det tager trods alt lidt længere tid at tage til bangkok til et tjek, end til lægen som er 10 min kørsel herfra. Vi må tage til et tjek næste gang vi er i Bangkok.

Men det går og det skal nok gå. Vi gør alt hvad vi kan for at han ikke får mad han ikke tåler og vi må blot være ekstra forsigtige med nye ting. Det er selvfølgelig svært nu hvor han er meget større og løber rundt når vi er nogle steder og er uendeligt glad for mad og propper alt i hovedet, både egen og andres mad. Så det er med at have øjne på ham hele tiden og sikre at intet forkert ryger ned. Vi spørger og fortæller og forklarer når vi bestiller mad nogle steder og alligevel er det sjældent at vi føler os helt sikre. Og så sådan vil det nok altid være så længe at han har allergi. Man lærer jo leve ned det og arbejde med det og tage det som det kommer.


 

 

Gid fanden havde den allergi

Vi er en anelse trætte af allergi herhjemme. En ting er at der er dukket lidt flere op her på det sidste, noget andet er at det forsætter og at vores lille dreng er hårdt ramt for tiden.

Da vi var i USA var det svært hele tiden at holde styr på al mad og når vi bad om mad uden mælkeprodukter blev vi bl.a, spurgt om, “med eller uden ost”, “frugtyoughurt til dessert”, “er æg et mælkeprodukt?”. Op ad bakke ikk?

Nå, men uanset det, så, fandt vi på ferien frem til nogle nye ting som han reagerede på. Nemlig havre og jordbær. Jordbær er hvad det er, men havre er ret træls da havregryn jo er verdens nemmeste morgenmad….og frokost, mellemad og aftensmad når det hele sejler.

Der er to slags reaktioner indenfor fpies. Den ene er akut og giver voldsom opkast et par timer efter indtagelse og ofte efterfulgt af diarré. Sådan er det med jordbær og banan for Christoffer. Den anden kaldes kronisk og kan komme 6-24 timer efter indtagelse og giver mildt sagt dårlig mave og en masse smerter, opkast og dehydrering. Sådan har han det med mælk, ris og havre.

Fordi at han fik mad i USA som vi ikke altid havde 100% styr på indholdet af, men havde formodning om var okay og det først var de sidste dage på ferien at han blev syg, så var vi lidt i tvivl om hvad reaktionen var på. Så i sidste uge testede vi havregryn 2 gange over 4 dage. Han blev virkelig syg, havde det rigtig skidt og kunne slet ikke rumme at være i sin krop. Heldigvis blev det bedre efter nogle dage.

Desværre blev det kort efter overtaget af noget andet og formegentlig nyt, som han reagerer på. Denne gang en rigtig kraftig reaktion med mange maveproblemer, svær diarré, dehydrering- som han heldigvis selv mærker til og drikker vand som var det sidste gang han nogensinde ville få væske. Feber har han også fået denne gang, det er ikke sket før.

Hvad så nu? Tja, vi kan ikke se os ud af det og lige nu er løsningen at vi går til basis mad og vi kører Nord Koreansk overvågning og struktur på hans mad. 3 dage med basis fødevarer, så introducerer vi en nye ting i 3 dage og går det fint, så endnu en ny i 3 dage og så fremdeles. Det er dødsygt og virkelig upraktisk og især fordi han ikke skal se os spise andet end det han får. Han elsker jo mad den lille mand, heldigvis, men det går ikke at vi sidder og spiser noget han ikke må få.

Det er synd for ham og hårdt for hans lille krop at han skal have det sådan og det er også hårdt for os forældre hele tiden at skulle være obs på alt og passe på hele tiden. For slet ikke tale om hvor svært det er at se ens søn have det så slemt som han har. Vi er med i nogle gode netværk på facebook og har nogle derigennem som vi kan sparre med. Men vi kan godt savne at være i kontakt med nogle professionelle som kan hjælpe, guide og vejlede lidt mere præcist. Desværre findes det ikke her og heller ikke Danmark. Det er en ret sjælden form for allergi og i Dk endnu ret ukendt. Da vi var i Bangkok til undersøgelser med ham i maj måned, konsulterede vi en rigtig dygtig allergilæge og hun vidste alt og vi var meget trygge ved hende. Men der er langt til Bangkok for lige at komme til en konsultation. Sådan er det nu engang når man bor og lever som vi gør. Det skal såmænd også nok gå og vi har vores netværk. Men når man igen igen sidder i sådan en situation som vi er i lige nu, så bliver man rigtig træt af det, frustreret og ked af det og ønsker mest af alt at der lige kunne komme en i en hvid kittel og guide og hjælpe.

Vi håber på det bedste og må tage det som det kommer og hjælpe Christoffer bedst muligt. Lige nu handler det om at han skal få det bedre og vi skal finde kilden til reaktionen…igen igen

 

Når man er sløj er det lidt godt at putte sig ind til far