En knap saa hyggelig fridag

Jeg havde en fridag i gaar og sidder og spiser morgenmad ,da der begynder at lugte som en kemifabrik. Jeg aabner doeren ud til gangen og ser- og lugter- at der er nogle haandvaerkere igang med at lakere doere og karme. Det var som at staa med naesen ned i lak spanden. Jeg gik til vores administration for at sporge om de vidste hvor laenge det stod paa. “Maybe soon finish”. Typisk. Saa spurgte jeg om de havde noget nyt for hvornaar vi fik ordnet vores vinduer som har vaeret beskidte og fyldt med beton siden vi flyttede ind. “Maybe soon”. Ja, den besked har vi jo faaet 1000 gang foer. Jeg gik derfra og var en smuuuule rasende og kom vist til at smaekke doeren….lidt. Jeg tog ind til byen for at handle og da jeg kom hjem et par timer senere….ja saa var de stadig igang. Det var simpelhen ikke til at varere i lejligheden. Jeg ringede til adm. igen for at faa svar…5 gange paa en time. Alle sagde vi ringer om lidt og giver besked om 5 minutter, men der skete intet. Jeg skrev et meget surt brev til manageren og gik over til administrationen igen og bad om svar. “Maybe soon”. Saa kom der en anden dame ogs spurgt om hun kunne hjaelpe mig, men maatte sige til hende at hun nok ikke havde lyst til at tale med mig lige nu, for jeg var mildt sagt rasende.

Nu er der det ved Vietnamesere, at de gaar virkeligt meget op i at vaere gravide. De gaar med ventetoej fra den dag de opdager det og vralter som var de i 8. maaned, fra starten. De maa ingenting og min kollega som er i 4. maaned og har en helt normal graviditet, tager elevatoreren fra 3. til 4. sal. For man maa ikke gaa paa trapper naar man er gravid. Og saa var det jo, at der var to gravide damer paa administrationskontoret, saa jeg var noedt til at sige at de jo nok kunne forstaa, at man som gravid ikke maatte vaere i en lejlighed hvor der var de dampe. Det fik dem til at tro at jeg var gravid. Saa skete der noget, for det havde jeg jo ret i og de ville soerge for at faa gjort noget ved det med det samme. Mange tak.

Jeg gav dem samtidig det brevet til manageren og der gik 5 minutter saa ringede han med en masse undskyldninger om vinduerne og “maybe soon” og at mht. til lakeringen og dampe, man maatte jo forvente haandvaerkere og larm naar man bor i lejligehed. Jo jo, men jeg maa ogsaa forvente at kunne bo her. Han mente at det skulle forsaette ugen ud. Jeg spurgte om han betalte for hotel til os, for vi kunne jo ikke vaere i vores hjem. Det var han nu ikke helt sikker paa. Jeg fik ham til at ringe op til Benny og saa fik Benny vist noget mere paedgogisk og forstaaeligt forklaret dem hvordan tingene skulle vaere. Saa konklusionen er at de goer noget ved udluftningen under arbejdet, vi skal ikke paa hotel OG vi faar helt nye vinduer i morgen, for de kan selvfoelgelig ikke goeres rene. Teknik afdelingen havde ikke set vinduer i saa slem stand i nogle af de andre lejligheder. Nej, det har vi jo forsoegt at goere opmaerksom paa hver dag i 2 mdr efterhaanden. Noget traels at man skal hidse sig saadan op og bruge saa lang tid paa det, istedet for at de bare hoerer efter hvad det er vi siger fra starten.  Jeg tror alle ansatte i vores boligkompleks er en lille smule bange for os nu, men saa sker der maaske noget naar vi beder om det. Det bliver dejligt med nye vinduer, som vi kan se ud af ;o)

Udover det, gaar det godt her. Jeg fik afleveret eksamensprojekt sidste fredag og skal foerst til eksamen 17. januar, saa jeg har lidt tid til at laese op paa nogle ting. Det gaar fremad paa arbejdet og jeg er med paa nogle spaendende projekter. Lige nu er her stille fordi alle de andre udlaendinge er vaek. Det er altid spaendende om Benny kommer hjem paa weekend, fordi der er saa daarligt vejr i hans by, at de ikke altid kan lette og lande. Normalt tager det et par timer at flyve, men hvis det ikke er muligt, tager det 10-12 timer at komme hjem. Foerst med tog til Hanoi i 6-7 timer, saa til lufthavnen, vente paa fly og saa afsted. Ret traels. Men heldigvis ser det da ud til at han kommer hjem til jul.

Julen er jo ikke noget man normalt fejrer her, men for turisternes skyld er der pyntet op alle steder. Og det er ikke koent. Kaempe store julemaend, juletraer, snemaend og rensdyr og julemusik alle steder. Masser af farver og masser af plastik. Ikke det hele er lige hyggeligt, men de proever da at skabe stemninge og de synes selv det er helt fantastisk.

Vores jul kommer til at bestaa af Benny og jeg, god mad og roedvin og drinks i byen bagefter. Jeg har koebt ind til at lave en sproedstegt kylling, lavede roedkaal i gaar aftes, har styr paa kartofler af begge slags, har koebt franske kartofler og floede til sovsen er i koeleskabet, saa vi er rimelig klar synes jeg. Det er ikke saadan lige til at finde flaeskesteg og da slet ikke and, saa derfor kylling. Det kommer ogsaa til at knibe med ris ala mande, da jeg ikke kan finde de rigtige ris til det. Men vi finder nok paa noget andet godt. Vi har ogsaa lavet en forskelligt marcipan konfekt, af de mandler vi koebte i Dubai. Naar vi har spist og givet gaver, tager vi ind til byen og faar drinks paa den danske bar. Det skal nok blive rigtig hyggeligt.