DK vol 3

Vi venter stadig

BabyBoyJensen ligner sin far  – stædig og elendig til at finde vej. Han er jo noget forsinket nu må man sige.

Så vi venter og får tiden til at gå med at tulle rundt, spille kort, se film, biograf, køre ture osv. Det er ikke top spændende, men det går jo nok. Han kommer når han kommer.

Det er rigtig dejligt at B er her nu, men altså…det virker så fjollet at vi bare sidder begge to og venter. Men det er jo trods alt en af de der ting man ikke kan gøre noget ved. Og det er også fint at man ikke kan planlægge sig ud af alt altid 😉

Vi var ved jordemoder i sidste  uge og får lov til at vente lidt endnu. De var ikke helt stålsatte på 41+0 så vi tager weekenden med hvis han ikke selv finder vej inden. Men det gør han da.

Vi satser som sagt stadig på at rejse retur 31/8 hvis alt går vel. Det er jo kun om 16 dage…men vi har mod på det og tror fuldt og fast på det selv.

Fysisk har jeg det stadig fint, men er naturligvis mere træt i kroppen som dagene går og energien er ikke sådan helt oppe at ringe. Det er jo nok hvad man kan forvente. Men jeg har det fint i kroppen og bevægeapparat, så det er jo virkelig godt. Skal heller ikke op 117 gange om natten.

Så…vi venter videre.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DK vol 3