MD Scanning

Endnu en updaget tornado

Jeg vågnede op til en facebook inbox med 5 beskeder fra folk som ville høre om vi var okay. Ja det skulle jeg da mene, vi har sovet fint i hvert fald.

Åbenbart har der været en tornado i nærheden. 60 km sydøst for byen. Forleden var der en helt nord på. Vi har haft nogle dage med meget torden om aftenen og en smule regn og så har solen ikke været på sit højeste. Men ikke sådan noget bemærkelsesværdigt for vores vedkommende.

I august sidste år var der også en tornado i Saigon som vi absolut ikke opdagede. Trods det at den var der midt på dagen og vi sad trygt og godt og havde hygge søndag efter en bryllupsfest dagen forinden.

Jeg tror efterhånden vi har oplevet så mange forskellige og voldsomme vejrudsving og jordskælv til at vi ikke bider så meget mærke i det når det er. Regn skal være meget voldsomt for at vi synes at det er vildt, det skal være 45+ før vi synes at det er meget varmt og palmerne skal bøje halvt for at det blæser meget. Til gengæld skal det helst ikke være under 25 grader før vi fryser 😉

På det mere seriøse plan er det jo desværre en total katastrofe for dem som bliver ramt. Folk er så fattige her i forvejen, at de går fra at have ingenting til at have minus og det er umuligt for dem at genopbygge, eller gøre noget som helst der bare ligner. Det er helt umuligt at sætte sig ind i og forstå det på det plan de gennemlever det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MD Scanning