Ændrede ferieplaner - klumpe dumpe

Chocolate chip cookies

P7230322

I søndags hjalp Niels/Bedstefar igen igen med at bygge, så Christoffer jeg og kørte hjem til Bedste for at hente hende og Munin (højt elsket hund) med ud til sommerhuset. Det er altså fantastisk med sådan nogle bedsteforældre. Jeg fik ro til at nusse lidt om aftensmaden og Christoffer fik hygget igennem og badet og hoppet på trampolin og krammet.

Vi skulle have lidt snacks og jeg tænkte at det var lang tid siden at jeg havde lavet cookies. Jeg kiggede lidt i mine bøger og på nettet og fandt frem til en opskrift jeg har skrevet ned. Jeg aner ikke hvor den er fra, men det er altså de helt perfekte cookies og der er absolut ikke grund til at afvige fra den opskrift mere. De er sprøde udenpå og seje i midten.

Min eneste anke er at der var for meget chokolade. Næste gang skærer jeg ned på den og kommer nødder i. Men som man kan læse af opskriften, kan indholdet variere i det uendelige.

Chocolate chip cookies – 12 store

120 gr sukker
140 gr brun farin
140 gr smør, blød
1 æg
250 gr hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 tsk ren vaniljepulver
150-200 gr fyld.  (Jeg brugte 150 gr chokolade og 20 gr tørret rababarber, men man kan jo bruge hvad man lyster, chokolade, nødder, tørret frugt)

Pisk sukker, farin og smør sammen til en ens masse og tilsæt æg
Bland mel, bagepulver, salt og vanilje i en anden skål og rør langsomt ind i sukker massen.
Tilsæt fyld.

Sæt dejen på køl i køleskab i en times tid.

Tænd ovenen på 175 c varmluft

Tril 12 lige store kugler, vej dem gerne af, ca. 70 gr stykket. Det bliver nogle store cookies så hvis du vil have mindre, så gør du bare det. Men så svarer jeg ikke for bagetiden.

Placer 6 kugler ad gangen på en bageplade med bagepapir og sæt dem i ovnen. De flyder langsomt ud. De skal have mellem 15 og 18 min alt efter om du vil have dem bløde, sprøde med sej midte, eller helt sprøde. Mine fik 17 minutter. Hold godt øje, for det går stærkt.

Enjoy

P7230321

 

Fru Rosenfeldt

4 kommentarer

  • Jeg tror ikke det kan lade sig gøre selv, for de var frysetørret og som små flager. Selv med dehydratoren opnår jeg ikke det resultat. Desværre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Uhhhhh de må prøves 🙂 jeg må se om jeg kan finde ud af at tørre dem vi har selv

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Mums de lyder lækre – hvordan tørrer du rabarberne??? Skøn blot elsker at læse med på sidelinjen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • De er vildt lækre Anita. Lavede dem i dag med frysetørrede hindbær, de er virkelig virklig gode.
      Rabarberne har jeg købt for lang lang tid siden i Rema, desværre.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ændrede ferieplaner - klumpe dumpe