Ændrede ferieplaner – klumpe dumpe

B kalder mig klumpe dumpe for tiden. Christoffer følger trop, selvom at det udtales mere som bumpe dumpe. De der kér er svære hehe

Nå, men vi havde lidt forskellige planer her i ferien og B har ikke rigtig ferie, så det var mest bare Christoffer og jeg på udflugter og så ville B tage fridage her og der. Det har ændret sig lidt og B er noget mere hjemme og jeg noget mindre på tur.

Jeg har nemlig været uheldig og har brækket foden. Og det er altså 2,5 uge siden. Jeg vidste det bare ikke.

Det skete en tirsdag da jeg havde afleveret C i dagpleje og skulle så lige handle. Jeg går ud af bilen og træder forkert fordi der ligger en skæv flise. Jeg vrider om og det gør naturligvis ondt, men ikke mere end at det går over efter 5-10 minutter og så tænker jeg ikke mere over det. Men nogle dage efter oplever jeg at foden låser og jeg må ligesom vride den lidt rundt for at få den løs. Det gør ondt, men så snart den er løs igen er der ikke noget. Søndagen efter så sidder jeg i sofaen helt stille og så sker der igen. Det gør bare hamrende ondt denne gang og jeg kan slet ikke gøre noget. Ligger i timer og prøver og det gør bare mere og mere ondt. Det føles som om noget er i klemme. Ved midnat kommer den fri igen. Men en time efter gør den det igen to gange og selvom jeg får den løs gør det ondt.

Så jeg kommer til læge som henviser mig til skadestuen tirsdag og en læge kigger lidt, meget lidt på den, og siger at den er i hvert fald ikke brækket og jeg får en tid til scanning slut august… … …

Når, men det går ondt og tænker at det går vel over og jeg får også mindre ondt som dagene går. Men så, i tirsdags. Jeg havde været i legeland med Christoffer uden problemer. Da vi kommer hjem lægger jeg ham til at sove lur og jeg ender med at måtte kravle ud af værelset tudende. Og i 1,5 timer ligger jeg med virkelig slemme smerter og tårerne løber bare. B kører hjem med det samme jeg ringede. Jeg fik også fat i lægen igen og hun sagde at jeg skulle tage til røngten dagen efter. Det kunne jeg slet ikke overskue. Så da B kom hjem, ringede vi til skadestuen med en hvid løgn om at jeg var vredet om, om morgenen og havde ondt. Og så afsted.

Lang historie kort. Fys og læge på skadestue kunne godt se at den var gal. Jeg kunne slet ikke bevæge foden. Kom først til røngten og bagefter til ct scan. De kunne ikke se nok på røngten, men mente at der var noget. Og jeg fik ret. Min fod var brækket, der er røget en flig af en knogle. Men de skulle konferere med andre læger næste morgen for hvad der var bedst at gøre og i mellemtiden blev jeg udstyret med en stor støvle og krykker,  en formaning om at være i ro og slet ikke støtte og vente på et opkald onsdag morgen.

Opkaldet kom og nu skal jeg til forundersøgelse på onsdag med henblik på en operation. Det er gangske uoverskueligt og absolut dårlig timing, men er den slags ikke altid det?

Heldigvis går det godt med foden. Jeg har næsten ikke haft ondt siden vi var på skadestuen og kan også gå helt normalt. Så det er jo godt. Og lidt absurd. Så vi kører skiftehold med Christoffer, B og jeg, for at jeg ikke overbelaster og at foden pludselig går i ged igen. Og så må vi bare afvente onsdag og hvad der skal ske og hvornår.

Det er lidt noget rod når C jo skal starte børnehave 1. august… men det løser sig nok.

Fru Rosenfeldt