Er der nogen?

Nyt køkken gear laver gode og sjove sager

Kender i det der med at man går målrettet efter at købe noget og ender med noget andet fordi det er meget smartere? Og så viser det sig at det er det overhovedet ikke og nu er pengene brugt. Sikkert. Jeg kender det selv. Nok fordi jeg er en anelse nærig, men kun lidt.

Men men men, for nyligt havde jeg en ide om at vi skulle have et æbleskivejern. Julen var jo lige om hjørnet. Jeg kørte i Kvickly for at købe et. Kvickly havde ikke et. Men de havde noget andet som jeg har luret på et stykke tid. Nemlig Tefal Snack Collection. Det er vældig smart. Det er som en stor toaster, men hvor man kan skifte pladerne ud og lave alt muligt på det. Pandekager, vafler, donuts og og og.

Jeg kunne ikke komme tomhændet hjem (!), så jeg tog det under armen og med nogle forskellige plader til. Vi har 7 nu og alle er et hit. Succesen har varieret, men det er nok mere et spørgsmål om brugeren og opskrifter end jernet.

Christoffer er og har altid været, vild med vafler. Så det var det første vi lavede på det, tidligt – meget tidligt- søndag morgen for et par uger siden. Så lavede vi toast, donuts, pirogger, belgiske vafler. Vi mangler at lave pandekager, men det kommer jo nok.

Tanken var så at lave æbleskive donuts, jeg er ikke kommet videre med det, men da Malou fra Klidmoster lavede nogle i går og sendte mig billede, så blev jeg mindet om det og det må blive i weekenden at det sker. De bliver næppe helt så funky som hendes http://klidmoster.dk/2016/11/bleskiveringe-med-bacon-lg-og-ost.html Men det bliver da en fortolkning af den klassiske type.

Christoffer og jeg lavede et første forsøg af donuts i sidste uge og det endte rimeligt. Der skal arbejdes lidt med opskriften, men smagen var egentlig ret meget i skabet. Det var mere den tunge konsistens de havde. Men det var hyggeligt

unavngivet

Jeg kan så absolut anbefale sådan et jern. Det er mega nemt, virkelig og det der tager længst tid er at forberede det man vil lave. Rengøringen er nærmest ikke værd at nævne. Pladerne klikkes ind og ud og kan nemt gøres rent og såmænd også komme i opvaskemaskine hvis man er den heldige ejer af en sådan. Der kommer ikke noget ned i maskinen og varmelegemerne…med mindre man overfylder, men det lærer man ret hurtigt ikke at gøre…tro mig.

Nu har vi afprøvet den nogle gange og er fortrolige med den og så må der hellere komme nogle lidt bedre og sjovere billeder op næste gang den er igang.

 

-billeder lånt fra tefal.com

 

Billedresultat for tefal snack collection

Billedresultat for tefal snack collection

Fru Rosenfeldt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er der nogen?