Ro på, men fuld fart frem

Det sidste halve år er forsvundet som dug for solen og samtidig har det været lidt langt at komme igennem. Det afspejles også tydeligt her på bloggen ift. aktivitet. To studier, husbyggeri, hverdagspraktik og alt det andet der nu hører til familielivet, det har givet lidt pres på alle fronter. Men nu er det sommer og vi kan slappe af, ikke sandt?

…og så alligevel.  Vi skulle jo rykke til Burma sidst på sommeren/start efterår og jeg planlagde min praktik til være over sommeren, så var den overstået og der kunne være ro på når vi tog afsted. Men tingene ændrer sig konstant og lige nu ved vi ikke helt præcis hvornår afgang er. Men planen om min praktik blev ikke ændret og for 4 uger siden startede jeg i praktik i Helsam i Slagelse.

Medio juni havde jeg afsluttende eksamen på min kostvejlederuddannelse og bestod – naturligvis. Det emne jeg trak var et af mine store interesseområder og jeg nød virkelig at fordybe mig i det. Det gav mig blod på tanden og jeg er slet ikke tvivl om at det er den rigtige retning jeg bevæger mig ind på. Hvorfor jeg også starter på en overbygning som starter til oktober. Mere om det en anden dag.

Min praktik er faktisk ifb. med mit Serviceøkonom studie, men har også en cross over til min Kostvejleder. Jeg er meget taknemmelig for den mulighed jeg fik og jeg er overraskende glad for at være i butik. Men det er jo heller ikke en hvilken som helst butik. Det er helsekost og min store interesse. Så jeg nyder at bruge min uddannelse og lærer en hel masse. Både om service og økonomi, men også på helseområdet. Det er virkelig brugbart både nu og her, men også på sigt.

Ellers går det slag i slag. B kører dagligt frem og tilbage til Glostrup, Christoffer stortrives i børnehaven og selvom jeg skal arbejde, så får vi dog også lidt sommerferie. I næste uge har vi booket en AirBnB bolig i Jylland og så har vi en uge i august også. Planen er vist bare at opleve lidt af Danmark generelt.

Så altså alt i alt, det går ganske godt her. Der er planer i støbeskeen og selvom der er lidt usikkerhed om hvornår og hvordan tingene sker, så skal det nok ske. Vi er heldigvis ret gode til at tage det som det kommer og det går jo som det går.

 

img_0882

Fru Rosenfeldt

Måltidsplanlægning- igen

Vi tog en lille pause fra Aarstiderne og det fandt vi så ud af ikke fungerede så godt haha.

Så vi er på den igen og allerede da kasserne stod foran døren i morges var jeg lettet. Jeg elsker at pakke alle de lækre ting ud. Se de smukke farver og glæde mig til hvad ugen byder på.

Vi har skruet op og købt ind til 4 personer i 5 dage. Aarstiderne leverer virkelig meget og vi har altid overskud selvom vi kun bestiller til 2 eller 3. På den her måde har vi til en hel uge, plus der er til madkassen til Christoffer og jeg.

Jeg glæder mig til nem hverdag igen når det kommer til mad.

 

img_0535

img_0536

img_0537

 

Ugens menu står på

Mandag- Fiskefrikadeller med pommes frites, salat af rødbede, gulerod og blodappelsin. Dressing af græsk yoghurt, citron, honning og sennep.

Tirsdag – Spaghetti med kødboller i tomatsovs og sprød grøn salat.

Onsdag – Kylling i fad med kartofler, løg æbler og stegt kål.

Torsdag – Lynstegt oksekød med portobello svampe, grønt og ris

Fredag – Kalvekød med varm couscous salat og lynstegte kikærter, fennikel og tomater.

 

 

Fru Rosenfeldt

En svær afsked

Christoffer er meget glad for sin børnehave. Børn, pædagoger, omgivelserne, det hele er et hit. Det er sjældent et problem at sige farvel om morgenen, men altid problematisk at hente. Han vil ikke med hjem. Blive og lege. Det kan nemt tage 30 min fra jeg kommer til vi sidder i bilen. Det er et lukus”problem”. Som forældre kan man ikke være andet end glad for det, i det store billede.

Det gør også at det er svært når jeg tænker på at vi rejser om 6 måneder. At han skal sige farvel til sine venner og en masse gode mennesker. Vi har jo valgt det her liv på hans vegne og det betyder at der kommer til at være opbrud med års mellemrum. Modsat er vi sikre på at det liv og de oplevelser vi forsøger at give ham, kommer til at være uvurderligt på sigt.

Forleden havde vi en afsked af de svære. Cecilie, hans bedste ven i børnehaven stoppede. Cecilie er en smuk pige, med langt lyst hår, et skønt smil og altid godt humør. Christoffer og Cecilie holder utroligt meget af hinanden og har et særligt bånd. Hun er godt nok 22 år ældre end ham, men det er lige meget. Det var en svær afsked og Christoffer var ikke meget for at give slip. Det var hun faktisk heller ikke. Der skulle krammes mange gange og længe og de havde krammet hele dagen.

img_0400

 

img_0401

 

img_0399

Han havde lavet en fin kop til hende, eller i hvert fald tegnet på den. Han havde også bestemt at der skulle stå noget på den. “Til Cecilie, min bedste ven”

Hjertesorger er svære og det gøre forfærdeligt ondt på forældrene når man ser deres børn være kede af det. Eller trist melankoli som vi var ude i, i fredags.

Vi ved at der kommer mange flere på sigt, men det er ringe trøst lige nu. At opleve andre holde så meget af det lille menneske man har skabt, glæder langt ind i hjertet.

Heldigvis har Cecilie og Christoffer aftalt at de skal i biografen sammen snart. Cecilie spurgte selv om hun måtte låne ham.  Det glæder de sig vist lige meget til.

 

 

Fru Rosenfeldt

Den der ferie

img_0224

Vi er hjemme, har pakket ud, vasket 5-6 maskiner vasketøj, ordnet, ryddet op og fyldt køleskab.

B tog på arbejde allerede onsdag morgen, vi var hjemme tirsdag kl. 22. Christoffer og jeg tullede rundt og ordnede og legede. Men i dag var det tid til børnehave igen og han var meget meget glad for at komme afsted og havde ikke tid til at sige farvel til mig.

Alt i alt, trods hotellet og dets mangler som jeg skrev om forleden her, så var det rent faktisk ferie og det var dejligt at være væk og være sammen. Christoffer og B havde især rigtig godt af det og som familie var det skønt at være sammen uden at skulle være i den vante trædemølle.

Vi var sammen non-stop hele dagen i 8 dage. Vi gik ture, mest for at fange pokemon som Christoffer er meget optaget af, badet, solet, hygget, spist is, shoppet lidt og så var vi på ørkentur.

img_0284

Om søndagen tog vi afsted i en jeep og kørte ud i ørkenen. Vi besøgte en beduinlejr. Rigtige beduiner og ikke bare en kulisse. Vi fik fortalt at der er ca. 200.000 beduiner. Nogle lever som man forestiller sig, nomader med kameler og telt på ryggen og flytter rundt hele tiden. Andre, som dem vi besøgte, har et fast sted. De lever af de småpenge de får ved at få besøg af sådan nogle som os. Det var rigtig hyggeligt, vi fik te, en snak om hvor elendigt det går for turismen i Egypten og Christoffer legede med børnene. Vi fik en tur på kameler, klappede geder og Christoffer fik lavet brød med kyndig vejledning.

img_0286

img_0290

img_0300

img_0305

Bagefter tog vi en tur på ATV i ørkenen. Det var sjovt, men også koldt. Christoffer syntes at det var mega fedt. Især fordi han og far åbenbart vandt. Jeg prøvede ellers at køre til, men tilsyneladende var de hurtigere. (Vi lader i hvert fald som om)

img_0308

img_0313

img_0322

img_0318

img_0321

Jeg har jo selv boet i Egypten for 13 år siden i Alexandria og inden da kommet i Egypten i mange år da vi har en familieven der bor der. Det var ret vildt at se hvordan der var nu. De lider virkelig under al det ballade der har været siden revolutionen. 80% af turismen er forsvundet. Hurghada var ærlig talt som en røvsyg spøgelsesby med skodbutikker med skodting og irriterende sælgere. Det med de elendige sælgere er dog ikke nyt for Egypten. Jeg kan ikke mindes at have været i et land hvor sælgerne var så belastende som de er i Egypten. Det er en trist situation for Egypten, egypterne, økonomien og turisterne at det er endt sådan.

Mandag brugte vi på at finde og købe nogle lamper som vi havde set på hotellet, men som vi også godt vidste blev solgt til overpris. Vi skulle bare have et par stykker, men endte med at have 9 i vores kufferter. Bevares, et par af dem er til min veninde. De andre skal hænge i stuen og skal bruges undefor som lanterner.

img_0349

img_0352

img_0350

Tirsdag var det tid til at pakke og komme afsted. Så imens at mand og barn var i poolen pakkede jeg og fik styr på tingene. Det var med glade, matte og lidt rastløse at vi tog i lufthavnen og satte os i flyet.

img_0346

Så alt i alt var det en afslappende ferie, men det var ærgerlige omgivelser og ikke hvad vi havde købt udfra beskrivelsen.

Nu er hverdagen igang. Jeg har undervisningsfri i januar, men en eksamen på torsdag i næste uge og skal også have lavet 4-5 opgavet i løbet af måneden. Februar starter vi op igen. Så kører trummerummen.

Fru Rosenfeldt

Aslappet og lækker ferie…not so much

Vi er taget på ferie. En ferie vi alle havde brug for i stor stil. Det har været et lidt langt år med først 4 mdr alene og resten af året byggeri. Jeg elsker vores ny tilbygning med 2 soveværelser, legeværelse og helt ny entre. Det er suverænt.

Men tiden dertil har også været lidt tung at komme igennem. På den anden side er det stort set det hele værd. Når det kun er stort set, er det fordi det også har været svært at få familieliv til at hænge sammen hvor vi alle tre kunne lave noget sammen. Weekenderne har været min tjans ift Christoffer og at skulle finde på noget at lave hele tiden uden at gå i vejen og uden at han keder sig blev lidt trættende til sidst, for alle parter. Hverdagene er Christoffer og jeg også alene fra vi står op til det er tid til aftensmad. B abejder jo i Glostrup og det kan ikke betale sig at køre senere end 05 hvis det ikke skal tage 2+ timer at komme frem. Det er jo hvad det er, men det hele lagt sammen, er det altid mor og Christoffer der leger, oplever og er sammen. I forvejen er Christoffer mors dreng BIG TIME! Mor er den bedste til alt, altid. Det kan godt blive lidt anstrengende (!) og for B er det vildt frustrerende at blive afvist hver dag hele tiden. Men balancen har været svær at skabe når tiden er brugt på gør-det-selv byggeri.

Så kort sagt, der var brug for pusterum til mor, byggefri for far og skabe lidt mere bånd mellem Far og søn og genrel familietid og fokus. Den sidste del går heldigvis rigtig godt, nu er det ikke kun “min mor er min bedste ven”, men også far. Og byggefri giver jo sig selv.

Men pusterum, ferie, afslapning og nydelse…not so much.

Vi valgte et 4stjernet familiehotel, all inclusive med vandland i Hurghada, Egypten med Apollo rejser. Vi ankom tirsdag eftermiddag. Torsdag kiggede vi på billetter hjem fredag/lørdag. I dag fortryder vi at vi ikke købte dem.

Maden på de 6 restauranter er horribel- og ens. Vi har en dreng som spiser alt fra sild og broccoli, til indisk og store salater. Han nægter at spise her. Vi lever af yoghurt, kiks, chips og har fået fyldt maverne på Hard Rock cafe forleden og skal igen i dag.

Børnepool kan i se på billedet.

img_0851
Den lovede legeplads findes ikke.
Børneklubben er et mørkt lokale hvor men kan tegne og lege med perler 1-2 timer om dagen.
Her er faktisk en masse pools og en stor en med masser af rutchebaner plus stort vandland. Men vandet er så koldt at det er umuligt at benytte sig af. Det skulle Apollo måske anføre i deres beskrivelse.
Vi fik tildelt et rygerværelse så brunt at et dansk værtshus ville være misundelig.
Og ift internet, så beskrev jeg det således for en veninde “Man skal finde en firkløver, en regnbue og en enhjørning Og være født under en heldig stjerne for st fange minimum signal”

Vi er skuffede, irriterede, trætte af det og super ærgerlige over at have brugt 20.000 kr på det her. Vi har klaget til guiderne og Apollo, men det hjælper jo ikke når man sidder i det.

I aften er der stor nytårsfest. Mad kl 20 og børneunderholdning fra 21. Vi har en dreng på 3,5 år…han sover så absolut på det tidspunkt. Så vi spiser på Hard Rock, igen.

Den ene pool er opvarmet og det gør det trods alt lidt sjovere. Vi hygger i vand og sol og får det bedste ud af det.

img_4161

I morgen har vi booket en ørkentur på ATV, så går tiden med det. Mandag bliver pool og tirsdag indtil at vi skal afsted skal vi bare overstå.

 

Fru Rosenfeldt