TIlbage på bloggen

Nyder livet på Filippinerne og forretningen blomstrer

Vi har det rigtig godt, nyder vejret, ferien og får dykket. Det er super hyggeligt at se Kristian igen og besøge huset og Franz og Margaret som lejer det.

Desværre er nettet ret sløvt her, så min plan om at skrive lidt herinde er ikke rigtig blevet til noget før nu. Men det er jo bare ferie og det vi laver er at dykke, slappe af og spise god mad. På lørdag flyver vi videre til Manila og skal være i lidt over et døgn. Planen er lidt shopping og storby.

Jeg er jo ikke den mest habile dykker og slet ikke forhold til B, men jeg har været ude 4 gange nu og skal igen i morgen. Fik set en masse skilpadder i går, dem elsker jeg at se. I dag, i morges kl. 6, var der en tur til en lille ø hvor der er hajer. B og nogle andre er taget afsted, men jeg orker ikke 2,5 time på en båd- begge veje. Jeg bliver så nemt søsyg og så mister jeg totalt kampgejsten. Jeg vil meget gerne se hajer, men orker ikke sådan en tur. 8 timer er de afsted i alt. Så jeg har slappet af ved poolen og fået læst en bog. Passer mig helt fint.

Der er kommet mere gang i min business og allerede torsdag i næste uge har jeg en levering til en fødselsdag og om lørdagen kommer der 12(!!!) piger til cupcake party. Det er lidt udover det sædvanlige, både med antal deltagere og med hvor extravagant det skal være. Men it takes business to make business, så jeg har naturligvis sagt ja til opgaven.

Inden for de næste par uger starter et cooking hold op. 6 børn på 6-8 år skal til cooking class. Jeg laver kurserne over 6 gange, hvor det er tilrettelagt sådan at vi laver mad fra forskellige lande. Det bliver bl.a. både Afrika, Mexico og Italien. Glæder mig til at komme igang.

Jeg fik en henvendelse fra en af de internationale skoler i sidste uge om at de ifb. med skoleåret afslutning holder en fun day. De vil derfor gerne booke mig til 3 x cooking class. Det er jo en super fed mulighed må man sige. Jeg får business og får lavet lidt ekstra reklame. Ikke dårligt.

Så der er nok at tage fat på når vi kommer retur. Vi skal købt noget nyt køkken udstyr, stiller ikke mine Le Creuset gryder og Global knive til rådighed, puha tør ikke tænke hvad der kan ske. Så det bliver mere børnevenlige udgaver og i et andet prisleje.  

Det var lige en lille update for nu. Der kommer billeder fra ferien i næste uge når vi er tilbage.

Her er i mellemtiden lige billeder fra cykelsmeden da min cykel i sidste uge var flad og skulle laves. Det er ikke så fancy, men tilgengæld koster det kun 12,50 kr at få fikset cyklen med ny slange og det hele 😉

2 kommentarer

  • Jaaa det var så hyggeligt at sludre igen- min livslinje 😉 Jeg tænkte også bagefter om jeg liiige skulle rykke dagene i dk lidt så det kan passe sammen. Glæder mig meget til at ser dig- og alle drengene. Hvis ikke før, så snart Down Under.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ååååhhh….. Frøken hvor jeg altså har savner dem.
    Bliver nød til at rykke rundt på afgang til Australien så jeg kan nå at se dem.
    Så dejligt i har haft en god ferie og så dejligt at se dem tilbage på skype igen igår :O)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TIlbage på bloggen