Klip en tå, hug en hæl

Når regnen regner

Det har lige regnet meget voldsomt i 1½ time. Trang og jeg – vores søde maid, nåede lige at få lukket alle vinduer og tage vasketøj ind inden det bragede løs med tordag, lyn og regn. Jeg er ærligt talt lidt træt af regn nu og synes godt nok at regntiden må stoppe. Det regner jo ikke bare…det vælter ned. For nylig fik B oppe i Vinh 500 mm på 2 dage og lufthavnen blev oversvømmet og det var med spændning om han overhovedet kunne komme hjem til weekenden. Men det gik.

Jeg har lige afleveret min første opgave på studiet og nu var planen at cykle i supermarkedet og proviantere, så jeg havde hvad jeg har brug for i denne uge nu hvor jeg jo skal opereres i morgen og B ikke er her til at servicere mig. Det må så vente til i morgen tidlig. Nu bager jeg nok bare nogle boller og laver en kæmpe omgang boller i karry, så må det være fint. Jeg afventer naturligvis Anders And blad og vingummi bamser fra min fader, som jeg altid fik da jeg var syg som barn  😉

her er lidt stemningsbilleder fra gaden efter de 1½ time

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klip en tå, hug en hæl