Nyder livet på Filippinerne og forretningen blomstrer

Hjemme igen

Så er vi hjemme fra en rigtig rigtig god ferie. Sol – masser af den, dykning rigeligt af den, shopping – behovet blev dækket.

Ankomst til Tagbilaran

Vi fik set en del til Kristian og det var rigtig hyggeligt. Ham og en anden af deres venner er igang med at bygge huse. De er tæt på færdige, Kristian bor der jo fast og er flyttet ind. Mogens´hus er lige knap færdigt, men er også sommerhus da han bor i Dk.

??

Middag hos Kristian

Kristian er i køkkenet, hans naboer og kæreste var også med.

Det var en super god ferie. Modsat de mange andre gange vi har været der, så fik jeg faktisk dykket en del. Men det havde nok også noget at gøre med at jeg fik en ny dragt. Den var noget tykkere og dermed varmere. Så jeg kunne tage på ture hvor der var to dyk med en times pause i mellem. Normal tager jeg kun det første dyk og venter på at de andre tager nr to. Jeg plejer ikke kunne få varmen og fryser endnu mere når jeg skal tage den våde dragt på igen. Men det gik bare super. Jeg er også blevet bedre til det – så B mister ikke tålmodigheden når jeg er lidt mere usikker på det hele end ham 😉

Vores hus trives med gode lejere. Det er utroligt hvad de har gjort ved haven. En kæmpe køkkenhave som jeg er misundelig på. En rygeovn som jeg er virkelig meget misundelig på. En super fed pizza ovn som laver de lækreste, sprødeste pizzaer. MUMS altså

Der er åbnet en park i byen med dyr, botanisk have, lille cafe, mindre museum og køkkenhave, ridebane, yogaplads…og så er der hotel og en restaurant undervejs. Vi var oppe og se restauranten – smuk smuk udsigt.

En “lille” varan
Samson

Hornbill – dem så vi i vild natur på Borneo. Den her var til at kæle med og temmelig tam.

Dette er ovenståendes unge – HOLD NU OP hvor den larmede

Der en plæne foran denne lille sø med den liggende buddah, det er her der dyrkes yoga

Monkies 🙂 🙂

“please tag mig med hjem – kan godt være stille…please”. Sure Benny sagde nej

Udsigten fra den restaurant de var igang med at bygge

Her er billeder taget fra Kristians dykkershop og fra den del af stranden hvor vi dykker fra.

Der var også nogle aber i alt for lille bur på det resort hvor Kristians dykkershop ligger. Men tilgengæld var de glade for kanelsnegle


I lørdags tog vi til Manila. Jeg havde brug for lidt storby og der skulle shoppes lidt. Jeg havde været på nettet og valgt et nyt område i Manila vi skulle se. Det var et virkelig fedt område. Rent, pænt og nyt. Kokurrent til alle storbyer her i Asien. Super fedt sted. Men også et dyrt område, et område hvor expats bor og de store firmaer holder til. Men de malls der var lige hvor vi boede var altså også lige et niveau over alle de andre steder i Manila vi har været. Det var lækkert at købe nyt tøj og lidt sko. Jeg havde også luret en køkkentøjs butik og der fandt jeg nogle småting, samt nogle gode knive til de børne cookingclasses jeg skal til at holde. Det var rigtig godt.

Søndag var vi i et andet mall som havde ret fantastiske omgivelser. Det ligger ligesom en slange næsten helt rundt og med parklignende deko i midten. Små cafeer og restauranter hele vejen rundt ud til “parken”.  Det var et mall med både de virkeligt dyre butikker, men også med lokale butikker i den anden ende.  Det var generelt ret fint. En lille smule mere lokalt end det vi var i lørdag. Men super at se.

Jeg spottede lige de her drenge på vores vej til lufthavnen. De sad med gamle kasettebånd, splittede dem ad og brugte båndsalaten som fiskeline. Det er genbrug må man sige.

Vi var i biografen både lørdag og søndag, det elsker vi jo, så det var super godt. Vi afsluttede ferien med at tage 3-4 timer i et spa hvor vi fik et par massager, badet, ordnet hænder og fødder. Det var rigtig rart. Vores fly var først til midnat og vi fik heldigvis sovet på vejen, det var især godt for B som skulle på arbejde mandag.

Mandag regnede det…heeeele dagen. Regntiden er bare ikke min favorit tid. Jeg havde en masse vasketøj at ordne og det med at tørre var ikke optimalt jo. Tørretumbler bruger man jo ikke her. Så det kom i gæsteværelset med aircon kørende.

Om aftenen kom Bs kollega Morten som har været på det gamle projekt oppe i Vinh. Han er nødt til at stoppe på projektet og rejse hjem til Dk pga. problemer med sit ene knæ som blev opereret inden han kom herud. Rigtig ærgerligt og det giver nogle problemer på projektet deroppe ift. at finde en ny. B skal nok der op en gang eller to indtil den nye kommer, men sådan er det.

I dag skal jeg bage cupcakes som skal leveres i morgen. Der skal både være farver, stjerner, sommerfugle og en popcake i. Tak til Anders og Anne for at have givet mig udstyr til at lære at lave det – det er virkelig handy nu.
Der kommer lige et nyt indlæg i morgen om den “forretning” jeg er ved at sætte igang og hvad jeg arbejder på.
Rigtig god dag til jer alle…her regner det…igen igen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyder livet på Filippinerne og forretningen blomstrer