Besøg fra Bangkok og en fantastisk polterabend.

Perfekt weekend

Det er bare alletiders weekend nu her.


I går var jeg ude med Frederikke og Elisabeth og Fredes 2 veninder som er på besøg fra Danmark. Drinks og lækker mad og super hygge. 


I dag får vi gæster til middag. Men det er skruet sådan sammen at B og Svenne skal lave maden og Lene og jeg skal serviceres. Det er perfekt.  B gik allerede i gang med at forberede forret i går aftes, så jeg forventer mig meget at hans kokkeevner. Her til morgen kom Svenne og nu er de to mænd kørt ind til byen for at handle.


Jeg har lovet at stå for desserten og lige nu er der gang i ovnen. Jeg eksperimenterer lidt. En cheesecake, men istedet for alm kiksebund får den en fed og lækker brownie bund, lidt syrlig oste fyld og så kommer der en blårbærgele med hele blårbær på toppen. Jeg håber det bliver en succes. Det er lidt en blanding af forskellige yndlings opskrifter. Så må vi se.


Jeg fik en kæmpe bogpakke forleden og der er ny en hyldemeter bøger om kost og sundhed på kontoret. Jeg er allerede igang med et forkursus og synes det er virkelig spændende. Starter helt op 2. september.

Der er åbnet et nyt træningscenter 3 min cykeltur herfra. Jeg har ellers gået i et lille et, hvor der lige var det nødvendige maskiner. Men ingen timer og kun en maskine af hver. Det var ok, men ikke sååå inspirerende at gå der. Men det nye der er kommet er rigtig godt, gode maskiner, virkelig søde mennesker og der er en god stemning. Så da de åbnede forrige mandag cyklede jeg straks derhen og meldte mig ind. Jeg var det første medlem og den første til at træne. Og jeg har været der 4 gange om ugen siden. Det er fedt at være igang igen og jeg nyder det. De har også spinning som jeg var ret glad for i Dk 


Jeg håber i alle får en rigtig god weekend og så kommer der lige lidt billeder af mændenes anstrengelser en af de næste dage – og forhåbentligt også af en vellykket cheesecake 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Besøg fra Bangkok og en fantastisk polterabend.