kedelig oplevelse på årets sidste dag

Eksamen og Australien om hjørnet

Så fik jeg langt om længe afleveret opgave i lørdags. Det  holdt hårdt og jeg synes jeg var temmelig meget på kontoret. Fik ikke set meget til Benny i sidste uge. Men sådan er det. Mistede lidt tid ved at være hjemme i 3 uger, men aflevere, det skulle jeg. Jeg er jo helt færdig når det er overstået. Juhuuu. Jeg har eksamen på onsdag i næste uge og om torsdagen rejser vi til Perth, Australien.

Det glæder jeg mig rigtig meget til. Vi rejser torsdag d. 19. om morgenen og lander ved 21 tiden om aftenen. De første par dage skal vi være ved nogle venner vi lærte at kende på Jamaica. Bliver et rigtig hyggeligt gensyn. Det er mange år siden vi har set dem.

Derefter lejer vi en bil og så kører vi ellers rundt. Planen er at vi vil se noget natur, dyreparker og ikke mindst vindistrikter. Jeg glæder mig til det hele. Vi kan jo godt lide at rejse hen hvor vi kan se dyreliv. Men vi har også en stor interesse i vin, så det bliver da helt fantastisk, at rejse rundt i vindistrikter og opleve og især smage ;o)

Det bliver en rejse uden computere, dog med telefoner for sikkerhedens skyld. Men det bliver rart bare at tage 12 dage ud af kalenderen på den måde.

Efter forrige weekends indbrud så har vi talt en del om hvad vi skal gøre for at det ikke sker igen. Vi har talt om pigtråd rundt om plankeværket. Men det kan ikke helt lade sig gøre hele vejen rundt og så er vi lige vidt. Jeg ville have det godt med en vagthund, en stor en. Men den skal trænes hårdt så den kan håndtere indbrudstyve. Der er mange historier om at tyvene forgifter eller overfalder hunden. Det vil jeg ikke turde satse på. Så det bliver nok noget sensor alarm vi skal have sat op. Kamera overvågning giver ingen mening, vi vil jo aldrig kunne genkende evt. tyve. Vi må se hvad vi finder ud af.

1 kommentar

  • Ikke helt tilfreds med 10 dage uden Frøken Møller. Det bliver 10 MEGET lange dage ;O(
    Men nøj hvor er i heldige, jeg vil også med :O)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

kedelig oplevelse på årets sidste dag