Det nye hjem

BabyBoyJensen

Og han var ikke nærig med at vise frem at han var en dreng hahahaha….

Det er vildt underligt at få at vide hvad det er der gemmer sig inde i hulrummet. Jeg var lige til det sidste meget i tvivl om jeg ville vide det. Hele overraskelsesmomentet osv. Men nu ved vi det og det er vi glade for. Mange ting bliver lidt nemmere. Specielt fordi vi ikke kan få ret meget af det vi skal bruge her og derfor skal have købt ting og sager rundt omkring i verden hvor vi nu kommer den næste tid. Vi har bl.a. talt om at tage til Bangkok og tømme H&M; børneafdeling for tøj til det første halve års tid og så gider vi altså ikke kun købe gult og hvidt. Der er jo også begrænsninger på hvad vi kan tage med fra Dk når den tid kommer. Så vi køber lidt her og der.

Jeg har jo ellers presset mine veninder for at de skulle producere nogle piger. Alle veninder har drenge, lige bortset fra Camilla som fik skønne Filippa for nogle måneder siden. Men presset må have givet bagslag, for her kommer der jo altså også en dreng 🙂

Så nu kan jeg begynde at tænke i farver og finde på noget tøj jeg vil sy osv. I Singapore var jeg i min aboslut favorit boghandler Kinokuniya som er en japansk kæde der er her i Asien. Det er virkelig en fantastisk butik og man kan bruge timer derinde hvis man er som jeg. Den vi var i er klart den største jeg nogensinde har set. Det var helt vanvittigt. Ren himmel. Desværre havde de så utroligt nok overhovedet ikke noget jeg kunne bruge af det jeg ledte efter. Jeg ville finde nogle bøger med baby/børnetøj. Men der var én til drenge som var rigtig kedelig og 117 til piger. Og selvom jeg synes at det kunne være hyggeligt at sy kjoler, så er jeg bare ikke sikker på at B synes det er en specielt god ide´.

Men der er jo masser af tid og masser af tid til at finde på ting der skal syes og laves. Og så skal jeg helt klart bruge mange timer hjemme hos Birgit/Bedste i hendes syværelse når jeg kommer til Danmark. Hun er vist allerede i fuld gang 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det nye hjem