Jeg gik lidt i stå

Jeg havde ellers ambitioner om at skulle skrive herinde hvis ikke dagligt, så i hvert fald 3-4 dage om ugen. Men så kom der jo lige livet i vejen. Det der liv hvor man har et fuldtidsstudie at passe, et deltidsstudie, familie, hjem og alt det andet.

Så ambitionerne er sat lidt ned og så må tiden vise hvordan det spænder af. Jeg har jo en blog primært fordi jeg godt kan lide at skrive og fordi vi har venner og familie i hele verden og jeg synes det er en fin måde at opdatere på.

Men altså det går fint her, tiden forsvinder bare i studie, husbyggeri og hverdag.

Sidste weekend tog vi os lidt tid til at hygge. Lørdag tog Christoffer og jeg i Musikhuset i Slagelse og så Motor Mille. Der var godt nok mange mennesker, men det var et kæmpe hit. Christoffer var den første halve time bare helt fortabt i hvad der skete på scenen. Men de sidste 15 min blev han mere modig og turde gå på gulvet og også danse lidt. Han havde en super oplevelse. Det havde moderen også, det var fedt at se hvor fantastisk han syntes det var at opleve

img_3582
img_3587

img_3589

img_3600

Lørdag skulle vi på en lille køretur først den ene vej og så den anden vej. Først skulle vi se på en seng til Christoffers nye værelse. Den han har er ved at være alt for lille, men det har ikke givet mening at skifte den ud før det nye værelse er klart. Så skulle vi et smut til vores lagerrum hvor alt vi havde i Bangladesh er opbevaret. B tog nemlig til Hong Kong forleden og skulle jo have en kuffert med sig. Det ligger i Skælskør, så det var nærliggende at tage en frokost der. Vi spiste i den lille havn der er, på en restaurant der hedder Solsikken. De havde en rigtig lækker frokostbuffet som absolut kan anbefales. Det var desuden vores første gang at vi spiste ude efter at Christoffer er blevet helt fri for allergi. Det gjorde det virkelig meget nemmere at vi ikke skulle spørge og tjekke og udelade noget for at være sikre.

Men altså, det var begrænset hvor meget han spiste udover æg og rejer. Han havde nemlig spottet at der var en fryser med is. Helt præcis var der den is som han har sukket efter i et år. Så den skulle han da have. En smarties is.

img_3606

Se det glade barn

Fru Rosenfeldt

Håndværkermarked og afslappet søndag.

Søndag tog vi på håndværkermarked, Christoffer, Bedste og jeg. Der var 80 udstillere, ret vildt. Men spændende og fantastiske ting der blev lavet. Alt lige fra sæbe, marmelader og dyreavl, til sko, knive, vævning og træarbejde. Bedstefar udstillede også sit træarbejde og lavede smededemo. Der var virkelig mange mennesker – og hunde, men vejret var også helt perfekt. Jeg fik ikke taget billeder af boderne, for der var en lille dreng med krudt i måsen der ville og skulle det hele. Så ham skulle der holdes øje med. Efter to timers traven så var han også godt brugt og havde brug for en pause. Så vi pakkede os sammen og kørte hjem igen.

Han ser lidt betuttet ud på hesten, men han syntes at det var ret sjovt og jeg synes han var så sej at prøve. Han har nemlig været lidt bange for heste, så det var super at han kom om på en.

image image

image image

image

Traktorer er bare det fedste når man er en dreng på år

 

image

Resten af dagen blev brugt på at slappe af, nogen tog en lur på sofaen (måske var det mig) lege og stene lidt tv. Jeg lavede en temmelig stor lasagne til aftensmad og det blev med rigtig mornay sovs med ost og det hele. Vi er jo stadig i processen med at teste for mælk, så det var jo lige til at afprøve i dag. Lasagnen blev en “tøm køleskabet” lasagne og den vejede godt til. Jeg prøvede at bruge noget granuleret soya fra Soy 4 you. Det opfører sig helt som hakket kød og fornemmelsen var magen til. Men okay, der var kun 1/4 af det ift grønsager. B syntes at han manglede lidt kødsmag, men det er jo klart når det ikke er i. Men det var bestemt ikke et dårligt alternativt.

Nu sidder jeg og skriver og B sliber vægge og så skal vi vist lige afslutte aftenen med et afsnit af Suits – fed fed serie.

Håber at i alle har haft en god uge og weekend.

Fru Rosenfeldt

Allergitest

Vi brugte halvdelen af dagen på OUH i går. Det var som nævnt forleden tid til test af Christoffers mælkeallergi. Den sidste allergi han har tilbage. Så vi var meget spændte.

Det er altid en fest når vi er der. De har altså den mest fantastiske børneafdeling, både inde og ude. Og farmor kom og var sammen med os hele dagen og det var bestemt et hit hos Christoffer.

image

image

image

image

Hans allergi er jo lumsk. Han reagerer ikke som andre typisk gør og der er også kun to andre tilfælde i Dk med den. Med FPIES er det proteinerne i fødevarer man ikke tåler og det giver tarmbetændelse. Så han har virkelig ondt i maven i lang tid og forfærdelig dårlig mave.  Reaktionerne er normalt to slags. Enten den akutte hvor han kaster eksplosivt op med det samme, eller den forsinkede hvor der kan gå op til 2 dage før der noget og så er det er dårlig mave.

I går fik han 10 og 20 ml kakaomælk og 40 og 80 ml yoghurt. Der var ikke en akut reaktion, så vi afventer. Vi har fået et skema med hjem over de næste 14 dage hvor han skal trappes op stille og roligt. På en uges tid skal han gerne kunne indtage 1/2 liter mælk. Ikke nødvendigvis som i at drikke en halv liter. Skjult mælk i fødevarer, smør på brød, yoghurt og ost. Det når hurtig deropad.

Da han blev testet for et år siden reagerede han på 8. dagen. Typisk nok.   Men et år er gået og andre allergier er væk og han spiser sundt, godt og rent. Vi er fulde af forhåbning.

Jeg købte noget yoghurt i går, både almindelig og nogle små nogle med Anders And på, Mickey Mouse kakao brikker, skyr til dressing og ostehaps.

image

Så vi venter og er spændte.

-Det var en hård dag

image

Madpakken blev først spist da vi var hjemme igen

image

 

 

 

Fru Rosenfeldt

Sensommer

 


Det er da den skønneste sensommer hva’? Når man så også er så heldig at bo ved stranden, så er det helt perfekt med det her vejr.

Forleden dag efter at vi kom hjem fra skole og børnehave, gik Christoffer og jeg en tur på stranden  med en pose lidt for gammelt og lidt for tørt brød. Vi fodrede godt nok kun et par hunde og nogle måger, men det er jo lige meget. Vi hyggede os. Far mødte os på stranden lige fra arbejde og så skulle der lige kigges både og edderkopper.

Der var ikke lige stemning for at gå hjem og lave mad, så vi tog på et lille spisested ved Stillingen, Den blå cafe, for at få aftensmad. Ganske udemærket mad til en fin pris. Spaghetti med kødsovs, pariserbøf og varmrøget laks. Især den flødestuvede spinat til laksen var jeg begejstret for. Så kommer man forbi Stillinge er det et besøg værd. Med mindre man hellere vil have pizza fra Italieneren lige overfor. De lækreste sprøde pizzaer med gode råvarer. Ægte italienske pizzaer.

I dag tager vi i Sommerland Sjælland og får det sidste ud af vores årskort dertil.

image

 

image
image

image


 

Fru Rosenfeldt

Christoffers fødselsdag

 

image

Onsdag havde Christoffer jo fødselsdag og blev 3 år. Det var en stille og rolig dag. Efter at have delt ud i børnehaven og haft en dejlig dag der, så var det hjem til gæster. Vi havde Bedsterne og min veninde Charlotte og hendes datter Cleo til kage og aftensmad.

Christoffer er ikke det store kageøre, men han elsker når vi laver brunsviger – bare se Kagmand på en helt alm. hverdag?  fordi at den er så fin i bogen. Så det skulle vi naturligvis have OG romkugler. Der var heldigvis nogle til overs efter uddeling.

image

det er ikke altid man gider at få taget billeder

Han fik nogle fine gaver…Lego. Det er ikke til at komme uden om. Vi byggede og byggede. Efter at han var faldet i søvn, byggede vi videre. Han elsker at lege med det.image image

image

B og jeg havde købt en cykel til ham med Avengers. De er nemlig topseje. Da den var samlet og Christoffer skulle prøve den, kunne han til vores store overraskelse cykle med det samme. Det anede vi ikke at han kunne. Men det er jo bare fedt. SÅ han drøner rundt på en og råber Iron Man, Captain America osv. Ligesom det skal være.

image

image

image

image

image

image

image

image

image

Til aftensmad var der naturligvis en barnets favoritter, nemlig pasta. Jeg lavede kødboller af oksekød, hvidløg, rosmarin, persille og basilikum og i en tomatsauce og med parmesan til. Jeg havde også købt en vegansk parmesan til Christoffer. Han vil jo gerne have alt det vi får, men det går jo ikke når han ikke kan tåle det. Heldigvis er der masser af alternativer. Men lad mig bare sige det som det er. De er ikke lige vellykkede alle sammen. Denne parmesan inklusiv. Den smagte ikke særligt godt. Meget parfumeret og en eftersmag vi ikke rigtig kunne placere. Men så er den afprøvet.

Det var så hyggeligt og Christoffer havde en dejlig dag og det er jo det, det hanler om. Han faldt i søvn på 2 minutter da det var tid til det. Perfekt.

Fru Rosenfeldt