Så er der billeder af lejligheden
Så fik vi langt om længe taget billeder af lejligheden. Man bor jo noget anderledes her end derhjemme. Vi er vant til at bo lyst og let, men her er det noget mørkere og tungt. Vi har gjort vores til at gøre det mere som vi gerne vil, men det er svært med de mørke vægge, tapet og mørke møbler. Men alt i alt er vi glade for det. Det er den mest neutrale lejlighed ud af de 12-15 vi kiggede på. Specielt køkkenet er vi heldige med, fordi de ofte bare er en håndvask, et skab, køleskab, to kogeplader og en riskoger. Så vi er glade. Men skal vi en dag flytte herfra til et andet sted i Saigon, vil vi klart lede efter lidt mere efter noget lyst, eller bede om at få malet hvidt, så man kan have det udgangspunkt. Møblerne er heller ikke vores egne, men de fungerer og passer ind til resten.
Ingen kommentarer endnu