En masse der skal gøres

Weekend på Phu Quoc

For 14 dage siden tog vi til Phu Quoc sammen med far og Ida, på en lang og afslappende weekend. Vi har jo ikke rigtig fået rejst rundt i Vietnam fordi B arbejder på den måde han gør og det betyder at han først er hjemme sent fredag eftermiddag og skal afsted mandag morgen, så det gør det lidt svært at tage på weekend. 

Men nu skulle det være. Far og Ida tog dertil om tirsdagen og B tog en fridag og vi tog så dertil fredag morgen. Vi boede på et rigtig fint resort og havde en fin hytte. Der var et par lækre pools, en til børn og en til voksne – lækkert når man ikke er sååå pjattet med de dersens larmende børn. Fantastisk strand med det fineste hvide sand og blå vand. 

Men men men…jeg havde jo gipsen med mig. Vi afprøvede stranden, men det var simpelthen for varmt for mig at ligger der uden at kunne gå i vandet og køle af. Så vi gik til poolen og den var lige indrettet til at jeg kunne ligge på en kant med 2/3 dele af kroppen i vandet og benet oppe på fliserne. Det så garanteret fjollet ud, men det virkede og jeg kunne holde det ud ift. varmen 🙂 

Fredag aften spiste vi sammen på vores hotel og det var rigtig godt. Vi tog på night market og der var perler i tonsvis og fisk og skaldyr i endnu større mængder. 

Hmmmmmm


Lørdag havde vi lejet en bil og var på et par perlefabrikker og fik meget fint forklaret hvordan det er med de perler og hvordan de bliver produceret osv. Det var meget interessant og man får forståelse for, hvorfor det ikke er helt billigt. 



Kan du se perlen?



Så var vi forbi en lille havneby som skulle være meget hyggelig..not so much, men sådan er det. Vi kiggede, fik en sodavand og kørte igen. 

Spise her, eller tage med hjem?



Vi var på en peberplantage og det var meget sjovt at se hvordan det vokser. Far og Ida købte peber nok til de næste par år.

Asian style



 Vi sluttede af med et tempel og det var vældig fint, tror det var som Cao Dai templet i Saigon. 

En dreng som syntes at far var helt fantastisk 😉


Vi spiste på en skøn restaurant om aftenen. Virkelig lækker mad. Jeg fik noget suppe med kammusling og lam til hovedret og B var på carpaccio og bøf. Virkelig lækkert. Far og Ida fik et kæmpe fad med skaldyr som bestemt vakte lykke. 



Søndag stod den på afslapning og så skulle vi til lufthavnen ved 13 tiden. Jeg havde desværre ret ondt i ben og fod efter den lidt aktive dag forinden, så jeg var ikke rigtig i topform til noget. 

Men det var en rigtig god weekend, sol vand, oplevelser og lækker lækker mad 😉 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En masse der skal gøres