Vi er i hus

Det er en uge siden vi flyttede i hus og vi elsker det.

Flytningen gik jo temmelig nemt idet at vi hyrede et firma til at pakke ned, flytte og pakke ud. Det tog i alt 3½ time, men de var så også 6-7 mænd.

Allerede i løbet af søndagen var vi på plads.Vi var så heldige at vi kunne få en del af møblerne med det samme, hvor vi ellers skulle have ventet 3-4 uger. Men vi købte en hel del, så vi fik lov til at tage de udstillingsmodeller der var. Så de kom lørdag med et konsol bord til gangen, en bogreol, et stuebord og et højskab til badeværelset. Fra et andet firma fik vi vores terassemøbler. Sofaen kom i onsdags. Nu venter vi på spisebord og en lille skænk til tv osv. Det skulle laves lidt om i forhold til de udstillede modeller de har. Men 11. juni skulle det blive leveret. Så det er super.

Vi nyder at kunne sidde udenfor, at kunne åbne døre til alle sider i stuen og få frisk luft ind og lidt gennemtræk. Poolen er jo en dejlig bonus og selvom det er regntid lige for tiden og den ikke altid er sååå varm, så er det dejligt at have muligheden for lige at hoppe i og blive kølet lidt af. Og terassen på øverste etage gør at vi kan hænge tøjet ud at tøre efter vask og efter en times tid er det tørt. Det er perfekt.

Man har mange gæster når man bor i hus i sådan et land her. Forleden aften på terassen sad jeg og spiste og fik besøg af en tudse, en frø og en masse firben. Her er små firben overalt, ligesom her er mange gekkoer. Vores nabo har et stort træ hvor de sidder og “synger” flere gange om dagen. Det er en temmlig høj skinger klikken de udsender. Står man ved træet er det umuligt at tale sammen fordi det er så højt.

Vi er virkelig glade for at være i hus og kan ikke forestille os at rykke i en lejlighed igen, så det var et godt valg at flytte.

I går var vi til ost og vin aften sammen med de andre danskere her. Der var stor forskel fra da vi var der sidst og nu hvor vi har lært lidt flereat kende. Desværre ser det også ud til at der er en stor udskiftning de kommende måneder. Forstået på den måde at mange rejser herfra efter at have været her en del år, men der kommer naturligvis også nye folk til. Vi har lige nået at lære dem som rejser at kende, så det er da ærgerligt. Men sådan er ekspat livet og de nye her virker jo mindst lige så søde og rare.

Vi har været ved en amerikansk læge og kiropraktor i dag. Jeg med min skulder og Benny med sin ryg. Jeg var der første gang i onsdags og det var en lidt hård oplevelse. Der var rigtig mange børn der med mange svære handicap. Arme og ben og fødder som vender helt forkert, multi handicappede som er i terapi der for at få bevæget kroppen osv. Forældrene her tager sig jo af børnene på en helt anden måde end hjemme. Man har ikke så mange hjælpemidler til rådighed og de bærer rundt på de her børn, store som små, i armene og på ryggen. Det var ret vildt at se en lille bitte kvinde, nærmest svinge sit store barn på 17-18 år om halsen som en rævepenls og bære barnet ud af klinikken på den måde. Men hvad skal de ellers gøre. Der er utroligt mange handicappede her i Vietnam, men det er ikke nogle man ser så meget i gadebilledet. Det er forbudt at tigge her, så derfor at de ikke synlige på den måde. Jeg ved at de tager sig meget af dem ift. at udnytte de ressourcer de nu har og arbejder på fabrikker og producerer alt mellem himmel og jord som kan sælges til turister.

Nå, men tilbage til kiropraktoren. En virkelig dygtig læge og kiropraktor som selv har været i ulykke da han var 16 år. Han brækkede ryggen, var på et rehabiliteringscenter et år og brugte yderligere 2 år på at komme sig. Siden uddannede han sig til læge og kiropraktor og har nu arbejdet i Asien i 17 år. Han har sat mig igang med et forløb for at hjælpe min skulder og de mange følger der er ved at have dårlig skulder. Jeg overkompenserer med den anden side af kroppen og er derfor temmelig knudret i ryggen og især højre side og min nakke giver en del problemer. Så de næste par gange knækker han mig igennem og sætter ting på plads og giver mig akupunktur – som gør aller helvedes ondt fordi det kommer ned i de ømme knudrede muskler. Men det virker og jeg kan på de to gange mærke forskel. Jeg fortalte ham om Bennys problemer med ryggen/lænden og han så på ham i dag. Han vidste med det samme var galt og mente bestemt at kunne hjælpe ham. Faktisk ville han se ham hver dag i en uge, men det går desværre ikke.Men noget er klart galt og kan og skal fikses. Så han blev knækket igennem, fik ultralyd og elektroterapi og skal lave nogle øvelser hjemme og så ellers komme hver lørdag. Så skulle han gerne blive som en 20 årig igen…i hvert fald i ryggen.

Ellers har vi ikke mange planer andet end at nyde at være i hus, slappe af og hygge os og det starter nu 🙂
God weekend til jer alle