Stilhed under stormen

Der har været lidt stille her længe, men det har også været en presset tid. Christoffer har været så sød at holde os oppe om natten. En enkelt gang fra 2-4. Jeg skal undlade for mange detaljer, men maven har ikke været for god.

Vi har virkelig haft vores hyr med ham og har tænkt og tænkt hvad problemet kunne være og hvornår og hvorfor osv. Vi endte med at det kunne være den modermælkserstatning han fik. Jeg ammer delvis og delvis giver erstatning. Den flaske han har fået har været til natten og stille og roligt gik det ligesom galt 5-7 timer efter. Og så trappede det ellers bare op med op til 9(!) bleer om dagen. Så vi droppede det og 2 dage efter var alt tæt på normalt. Nu er der gået en uge og det fungerer som det skal.

Vi har skiftet tilbage til nr 1 erstatning som ellers er til 1-6 mdr, men kan forstå på flere at det er ok. Uanset hvad skal han jo ikke have nr 2 mere. Så nu håber vi. Vi er jo på Bali lige nu sammen med fam. Lykke Bojko, og at kunne give en flaske af og til vil være guld værd. Ligesom at det med at amme i fly bare ikke er særlig optimalt.

I Dhaka er der masser af erstatning af få, men kun en som er uden sukker og det er sjovt nok også fra Arla. Så den bruger vi. Udover at der er sukker i alle andre, så står al Info på Bangla og jeg tør ikke begive mig ud i at afprøve nogle af dem. Retningslinjer for indholdet er jo ikke det samme verden over, og jeg ved at den fra Arla er i orden. Så håber virkelig at det arter sig med 1eren for ham.

Udover det…Bali. Århhh hvor er det skønt her og så dejligt at se vores venner igen. Det er som om at det kun er en dag siden at vi sidst så dem, trods at der lige er kommet en baby og deres drenge er blevet SÅ store, 1,5 år er det gået. Det er bare fantastisk med den slags venskaber 🙂