Sov sødt lille baby

Vi er så heldige at vi har en dreng som altid har sovet rigtig godt både dag og nat helt fra spæd. 12 timers nætter, med et par måltider som ikke tager mere end 5-7 minutter ad gangen. Om dagen tog han gerne tre gode lure og jeg havde tid til både at sy, læse og hvad jeg ellers havde lyst til.

Det var alt sammen meget godt…indtil for 2,5 mdr siden. Af en eller anden årsag kortede han lurene ned til 35-45 minutter og var umulig at få til at sove videre. Jeg spurgte og søgte og fik svar som; “det er en fase”, “det er et tigerspring”, “man må ikke brokke sig når han sover 12 timer om natten”, og den bedste…”Lev med det”. Ingen af delene var acceptable for os og slet ikke den sidste.

Der er ikke meget sjov ved at have en dreng som sover 4×45 min på 12 timer. Som ikke når at blive søvnig og træt, men går direkte til overtræt og er pylret hver eneste eftermiddag. En mor som ikke har tid til andet end at rydde op, ordne vasketøj og spise.(er dybt taknemmelig for rengøringshjælpen) En far som kommer hjem til en pylret overtræt dreng og en kone som er udmattet og træt i hovedet hver dag.

Det nægtede jeg at acceptere, leve med eller vente på at “fasen” gik over. Bevares, man vænner sig til meget og det havde vi også og trøstede os med at vi vidste at kl 18 sov han altid de næste 11-12 timer. Men efter 2,5 måned, var det ligesom ikke så fedt mere. Så jeg tog fat i Jeanette som har sovecoach.dk og jeg skal love for at det var en god beslutning,

Det der nok er sket er, at vi havde været så vant til at han var så nem og at han ikke krævede ret meget af os og affandt sig med det meste. Derfor havde vi også taget lidt let på det hele og ikke haft ret stringente soverutiner. Det har bidt sig selv i halen og nu kæmper vi så lidt med det. Jeanette og jeg havde en skype samtale sidste torsdag eftermiddag og hun havde nogle gode pointer og råd. Hun sagde bl.a. at for en dreng som Christoffer er det et meget typisk sovemønster, fordi han er en meget opmærksom dreng. Han har jo altid været meget obs på hvad der foregik omkring ham og suget indtryk til sig og det kan være lidt svært at give slip på når man så skal sove. Derudover var det blevet en dårlig vane, ubevidst, at amme ham i søvn. I starten faldt det bare sammen med at han skulle sove der også, men til sidst var det også nemt fordi så vidste vi at han faldt i søvn.

Vi havde så en rigtig god snak og jeg fik nogle gode råd, tips og tricks. Der er nu gået en uge og ændringen er markant. Rom blev ikke bygget på en dag, men teknikkerne til hans lure virker 2 ud af 3 gange og bliver nemmere og hurtigere dag for dag og aftenerne er helt perfekte, ligesom at han kan holdes hen om morgen og ikke skal op kl. 5. Det er bare rigtig godt. Så vi har bestemt mod på at arbejde videre med det. Det er hårdt arbejde, men ikke så hårdt som jeg troede. Heldigvis.

Forskellen hos Christoffer er også markant. Han har altid været glad og nem, men nu er det mange doblet. Han er fuld af energi, masser af godt humør, bliver søvnig og puttetræt. Det er så skønt. Da B og jeg gik i seng forleden sagde jeg, at det er skønt at gå i seng træt og ikke udkørt.

Nu er 2. uge igang og der er stadig nok at arbejde med, men rutinerne er på plads og alt er så meget nemmere nu. Nu skal Christoffer så også lige være helt med, men det kommer og går meget hurtigere end jeg overhovedet kunne forestille mig.

Rigtig god weekend til jer alle hvorend i er i verden