Kiks i koekkenet til Bennys foedselsdag

Riiiiigeligt chokolade

Mine rundstykker og thebirkes gik jo galt, så jeg tog til bageren istedet. Havde bestilt lidt forskelligt, det er bedst fordi det er en lille bager og morgenudvalget er ikke så stort. Fik købt  frugt og juice også og så blev der ellers gjort klar til morgenmaden. Benny var taget ind til byen for at aflvere noget ifb. med arbejdet, så jeg havde tid nok til at gøre klar. Jeg ville forsøge at lave nogle bagte æg i ramakiner. Jeg har set det flere steder og det ser ret godt ud. Ramakinen fores med skinke eller bacon rundt i kanten, tomat i bunden, æg ovenpå, spinat, et æg mere og så revet ost på toppen. I ovnen på ca. 150 grader og i 15-20 min. De er færdige når man trykker let på toppen og der ikke er noget væske der løber. Løsen dem i kanten og vip dem ud. Jeg lavede stegte røgede cocktail pølser til. Desværre gik jeg lidt i panik fordi Benny ikke overholdt tidsplanen og var for tidligt hjemme og det skulle gå stærkt. Fik ikke taget billeder af det hele og jeg var ikke omhyggelig nok fordi jeg stressede. Men det hele smagte nu fint nok og jeg skal da lave det igen en dag hvor jeg har bedre tid.  





Fødselsdagsbarnet





Efter morgenmaden tog vi ind og hentede jakkesættet jeg havde givet ham i gave. Det er super pænt, men det var liiige til den stramme side i lårene og det skulle fikses. Så vi var tilbage i dag og hente det. Jeg havde jo også bestilt en kjole ved skrædderen + købt en som allerede var færdig. Men jeg fortød med den sidste og retunerede den og fik i stedet lavet en anden. Begge var også færdige i dag. Begge kjoler passer til de fine sko, så nu er dilemmaet hvilken jeg skal have på brylluppet ;o)


Jeg har bagt brownie i dag for lige at teste hvordan den opskrift jeg havde fundet var. Har kigget på nogle forskellige og de minder temmelig meget om hinanden, med små justeringer. Jeg justerede også lidt i den jeg havde valgt. Bruge ½ farin og ½ alm sukker, fordi jeg kan lide den krydderede smagt. De 250 gr. chokolade var blandet af 2 slags mørk – begge 70 % og den ene med kaffe og så lidt rest af hvid toblerone.


Når den skal serveres til bryllup er det med vanilje is og hindbær coulis, så det skulle naturligvis også med….og det hele smager jo bare rigtig godt samen. Den tunge fede brownie med den kolde søde vaniljeis og de syrlige hindbær til. Det spiller bare.  Eneste minus er, igen, min dumme ovn og den skulle lige have haft 5 min mere  bundvarme. Men den smagte jo som den skulle. Når den skal bages igen om 14 dage skal der intet mindre end 1,5 kg chokolade, 30 æg og 2200 kr. sukker til. Og kun 195 gr. mel. Der skal løbes nogle km. bagefter.



250 chokolade og 100 gram smør smeltes sammen over et vandbad 


4 æg og 284 (!!!) sukker piskes sammen, men ikke luftigt


Den smeltede chokolade blandes i


Det er ikke mange tørre ingredienser. 49 gr. mel, 1/4 tsk bagepulver, en knsp salt og 1 spsk med top kakao røres i


Smurt og melet fad. Midt i ovnen på 170 grader i ca. 40 min


Afkølet brownie med is og hindbær coulis mmmmmm…..



Vi fik også lige syltet lidt af Bennys yndlings agurker. Chili, hvidløg, agurker, 1:1 af sukker og eddike og så skal de stå i et par uger inden de er klar. Smager super godt og er en opskrift min far har lokket ud af en kinesisk kok. De bliver serevet som en lille snack på en kinesisk restaurant i Slagelse som vi er kommet en del på. ?



Næste uge er vi kun 4 dage her i Saigon. Jeg har nogle småting jeg mangler at få styr på inden vi tager afsted. Benny kommer hjem onsdag aften for at være sikker på at komme frem. Vi vil nødigt ende i samme situation som sidste år da vi skulle til Dubai og Bennys fly fra Vinh blev aflyst og han måtte køre 7 timer i bil til Hanoi, vente et par timer og flyve kl 01 om natten, fremme kl. 3.30 og op igen kl. 7 og afsted til lufthavnen. Så der er god tid denne gang hvis det går galt. Vi skal først afsted til lufthavnen kl. 21 om aftenen, flyve kl. 23.30 og så er der lige et stop i Qatar og så lander vi ellers i Dk fredag kl. 14.30. Vi har et kort ærinde i byen og så skal vi hjem til Anders, Anne og lille Nikolaj. Vi glæder os meget til at se dem og  Nikolaj igen. Vi har kun mødt ham kort og ellers hilst på ham på Skype. Yderligere er de flyttet langt langt ud på landet ved Roskilde og vi skal se deres nye hjem…som også en af vores baser mens vi er hjemme. Tak for jeres gæstfrihed :o) Og så er det ellers Tour de Danmark. Lørdag hos min far i Slagelse til frokost, eftermiddag og aften hos Bennys forældre, søndag til Bennys søster Lene og videre til vores venner Lars og Merete i Vejle, mandag i Givskud Zoo og videre forbi min mormor på Nordfyn om eftermiddagen og senere overnatte hos Lene. Ja, der bliver knaldet nogle km. af på sådan en ferie…. resten af tiden ligner de foregående dage. Men vi glæder os til at komme en tur hjem og se vores venner og familie.





Pølsehon jeg bagte forleden 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kiks i koekkenet til Bennys foedselsdag