Lidt forsinket

Madplan 35

imageMin computer er stadig til reperation, så det går lidt sløvt med at skrive. Det er bare ikke optimalt at skrive fra iPad, men hvis det hele ikke skal gå i stå, så har jeg ikke så mange valg. Så i må leve med lidt skæv opsætning og kortere indlæg.

image

De sidste uger har vi ikke fået måltidskasser. Der skulle ryddes ud i både køleskab og fryser. Og jeg gik kold på det efter få dage. Typisk. Så i mandags fik vi igen måltidskasse og jeg elsker det.

image

image

Vi har hele tiden skiftet lidt mellem Kvikkassen og Livretter, men altid til 3 personer og 3 dage. Fordi der så var rigeligt af alt og ekstra til madpakke og dage uden måltidskasse. Men nu hvor jeg gerne vil forsøge at leve overvejende vegetarisk, så er ikke så vigtigt med 3 personer. Så vi har bestilt til to denne uge men til 5 dage, modsat normalt 3 dage. Allerede de par dage vi har lavet mad, har der alligevel været rigtig meget. Man mærker mest forskellen i kød, da Aarstiderne jo fokuserer på mere af det grønne og knap så meget af  muh, mæh, øf og bok bok. Der er ca 100 gr. kød pr person og det er alt rigeligt her. Tilbehør er der tilgengæld meget af.  I går var der en salat til og selvom jeg halverede opskriften, så var der rester. I dag var det wok mad og igen brugte jeg mindre end opskriften bød og der var rester. Så der er rigeligt mad til os OG overskud til madpakker.

image

image

Jeg synes desuden at det er mega fedt at få til 5 dage. Ej hvor er livet altså bare nemt med de kasser. Jeg kan anbefale det til alle som kører rundt i de samme retter og som gerne vil have det gjort nemt og handle det mindre. Og så er Aarstiderne bare altid kvalitet og økologisk. Jeg ved at der er andre på markedet som laver måltidkasser hvor maden er delvist lavet og jeg kender mange som også er glade for det. De opfylder desværre bare ikke mine øko krav. Men jeg har hørt godt om flere og de er også lidt billigere. Så hvis man kan lide ideen, er det bare at Google måltidskasse.

image

imageMadplan uge 35

Mandag – det blev rugbrød. Vi skulle spise hos bedsterne, men Christoffer var sløj, så vi måtte aflyse.

Tirsdag – Sensommer labskovs med sprød salat af æble og porrer (Aarstiderne)

Onsdag – Kylling med marrokanske krydderier, broccoli og kokos (Aarstiderne)

Torsdag – Torskefisk med blød potentat, mozzarella og butternutsquash  (Aarstiderne)

Fredag – Jeg er ikke hjemme så det er op til drengene hvad de finder på.

Lørdag – Hakket kalvebøf med pasta, tomater og ruccola (Aarstiderne)

Søndag – Bøf ala svinemørbrad med lun kartoffelsalat og fennikel (Aarstiderne)

Jeg har købt lidt forskellige vegetar alternativer som jeg spiser til i stedet og det synes jeg egentlig fungerer fint. Fisk spiser jeg stadig meget gerne.

image

Vi har fået Kvikkassen til 2 personer i 5 dage + frugt og naturligvis avocadoer .

Fru Rosenfeldt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt forsinket