En, endnu en, bygning er styrtet sammen.

Lidt af hvert

Som jeg skrev kort om for en uges tid siden, så var det skønt at være i Vietnam. Det var virkelig fedt at se veninderne i Saigon og hygge med dem. Jeg har savnet dem og hyggen, rigtig meget. B og jeg hyggede også, fik god mad og tullede rundt. Har savnet gode restauranter, at gå frit rundt på gaden, chai latte fra Coffee Bean og hyggelige cafeer.

Vi tog fra Vietnam lørdag morgen og havde planlagt et døgn i Bangkok. Vi er ret begejstrede for Bangkok, selvom vi jo mangler Camilla og Mikkel der 😉 Vi gik som det første efter massage….men noooo, cannot pregnant lady. Suk. Havde så meget brug for det. Nå, men så blev det en tur i malls, biografen og lækker mad om aftenen på El Gaucho som er en argentisk steak restaurant med det mest fantastiske kød – MASH go home 😉  Jeg var omkring H&M; og Zara. Well, måske ikke den bedste ide´når man er gravid og føler at kroppen ikke ret samabejdsvillig og tøjet er begyndt at stramme de forkerte steder. Men jeg fik da lidt med hjem, så det var fint

Desuden fik jeg syet nogle lange nederdele i Vietnam i en lækker tynd jersey, som er virkelig rar at have på her i varmen, og som samtidig er tækkeligt ift. at vi bor i et muslimsk land. Jeg var heldig at Elisabeth også kunne nå at få lavet et par jersey kjoler til mig. Da vi flyttede fra Vietnam var vi klar over at jeg var gravid og jeg vidste jo at vi skulle til et muslimsk land, så jeg var nødt til at tænke lidt smart. Derfor fik jeg nogle kjoler allerede dengang fra Elisabeth. En bestemt model er jeg især glad for og det var den jeg fik mig et par ekstra af. Så nu er garderoben vist på plads til at jeg vokser lidt mere de næste måneder 🙂 
Efter vi havde spist dejlig mad gik vi en hurtig tur i supermarkedet og fik købt nogle ting som vi synes vi mangler i Dhaka. Bl.a. lidt forskelligt at bage med, såsom solsikkekerner…som åbenbart var med skal på. Så der er lang vej til at bruge dem i brød og boller. På vej mod hotellet stoppede vi ved en lille massørsalon på gaden og fik deeeejlig fodmassage. Det var så tiltrængt at jeg faldt i søvn.

Søndag morgen var det retur til Dhaka og jeg må indrømme at det var med et tungt hjerte. Mit humør var allerede påvirket lørdag og det var ikke fordi jeg var en solstråle da vi kørte igenenm byen og til vores lejlighed efter vi ankom til Dhaka. Det var da fint at komme i egne omgivelser, men det var lige umiddelbart det eneste gode. Ja, Dhaka har ikke rigtig vundet mit hjerte eller noget som helst andet endnu. Giv tid giv tid…ikke?

Ellers går tiden som den går. Der har på de 5½ dag vi har været tilbage været hartal to gange og B har måttet arbejde hjemmefra. I dag er B til et balutarrangement som startede kl 9 i morges og varer et godt stykke ud på natten. Jeg ville have været i supermarkedet og handle og holde store bagedag til frysereen. Men der har været ret voldsomme demonstrationer fra lokale som er ansat i tøj industrien over det der skete med bygningen som styrtede sammen. Jeg havde ikke selv set nyhederne, så det var faktisk tæt på at jeg var taget afsted, men B ringede og lige tjekkede hvor jeg var og sagde atjeg ikke måtte gå ud. Jeg kan jo sagtens forså at de er rasende og frustrerede….jeg er bare ikke sikker på at det nytter ret meget at smadrede biler og byen og lade det gå udover andre uskyldige mennesker. Men sådan er kulturen jo desværre her. Jeg kan kun håbe på at alle de berørte får den kompensation som de forskellige organisationer arbejder så hårdt på at de skal have. Desværre virker det ret utopisk når man kender til omstændighederne her.

Så jeg har brugt dagen på at læse, skrive opgave, skype og kedeligt husligt arbejde 😉 Underboen var tidligere oppe for at invitere til fest i aften. Hans hustru har fødselsdag og de ville invitere os med. De er fra Cuba og Guatemala, så den står på latino musik, salsa, masser af øl og alkohol. Rigtig betænksom gestus af dem. Altså hvis ikke det var fordi jeg var gravid og alene, så var jeg/vi nok taget forbi. Men det er måske ikke lige mit rette element for tiden 😉

Jeg vil snart gå i seng med en bog- jeg skal jo gøre mig klog på børn ser det ud til.

Her er lige et par billeder taget i går. Jeg er i dag 25+0 uger…synes tiden går vildt stærkt om lidt er der kun 2 mdr til jeg tager mod Danmark. Puha.

Heldigvis er dunken ikke større end at jeg stadig kan skjule den nogenlunde. Det har jeg det bedst med. Er ikke så vild med opmærksomheden omkring det…og min største skræk er at nogle begynder at røre ved maven – det er alt for grænseoverskridende for mig.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En, endnu en, bygning er styrtet sammen.