Madplan uge 36

Hvordan går det med den grønne linje?

Jamen det går faktisk rigtig godt. Jeg har ikke spist kød et par uger og indtil videre er det nu nemt nok. Naturligvis også fordi jeg slet ikke har lyst til det. Det startede faktisk allerede da vi var i Dhaka den sidste periode. Jeg magtede simpelthen ikke deres kød. Jeg syntes at det var så utiltalende, lugt, smag og konsistens var bare forkert. Så der spiste jeg meget lidt. Nu er lysten til kød bare væk. Der er ikke rigtig noget der lokker.

Fysisk begynder jeg at mærke små forbedringer. Der er røget lidt på vægten, jeg har fået en bedre fordøjelse og jeg har ikke den der tunge fornemmelse i kroppen efter et måltid og føler mig egentlig mere frisk. Det er er stadig i småtingsafdelingen og de kloge siger at efter 3-6 måneder så mærker man for alvor forskellen. Så må vi se.

Jeg købte jo for nyligt vegetar smagekassen hos Aarstiderne og det må jeg sige har været godt. De to slags bøffer har en rigtig god smag og de mætter helt vildt meget. Kan lige knap spise en hel. De fylder godt. Så er der kartoffelporre ruller og der også gode. De har meget smag og er lidt til den spicy side. De er ret lette også og går til alt som alternativ. Jeg mangler at prøve tofuen, men det bliver i denne uge. Jeg vil bestemt købe kassen fast hver 3. – 4. uge så jeg har det som alternativ ift. drengenes mad.

Jeg har også købt lidt forskelligt fra Naturli´ – som laver vegetariske og veganske produkter og alle økologiske. Jeg har prøvet deres Veggie stroganoff en dag hvor B og Christoffer skulle have noget gryde. Den var okay, men ikke nødvendigvis en jeg vil købe igen. Deres falafler er ganske gode og dem vil jeg have liggende fast i køleskabet til både aftensmad og frokost. Jeg har en pakke Seitan stykker og en pakke med spicy tofu. Begge dele vil være gode til min frokost.

Seitan er lavet af hvedeprotein og ligner meget kød i strukturen og kan bruges som et fint alternativ til det. http://naturli-foods.dk/sortiment/naturli-seitan-stykker-oekologisk.aspx

NATURLI' Seitan stykker, økologisk NATURLI' Spicy Tofu økologiskNATURLI' Veggie Bolognese, økologisk NATURLI' Veggie Stroganoff, økologisk

Alle billeder er lånt fra Naturli´hjemmeside

Som det er nu, så forsætter jeg helt klart. Kan slet ikke se en grund til at lade være. Jeg har købt nogle flere spændende bøger og jeg glæder mig til at komme igang med dem.

Fru Rosenfeldt

2 kommentarer

  • Jeg er også ret ny på ikke-kød-fronten, og jeg ser fuldstændig de samme forbedringer som dig! Jeg er så glad for mit valg, og vil heller ikke stoppe med det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nå det er da godyt at høre at jeg ikke er alene om det 🙂 Jeg er også ganske tilfreds. Jeg har ikke nødvendigvis ambitioner om aldrig at spise kød igen, men indtil videre går det ganske godt uden og jeg glæder mig til flere positive resultalter som tiden går.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 36