Lego køkken

Hjemmelavede chokolader

Jeg ville egentlig have ventet til næste uge, men det kunne jeg så ikke. Benny var på arbejde frem til middag og jeg brugte så tiden på at smøre køkkenet ind i chokolade. For hold da op hvor det sviner – for det kan bestemt ikke bare være mig 😉

Jeg havde købt noget 60% mørk chokolade. Jeg er ikke selv den store chokoladespiser, men fyldt tyrkisk peber er vist ikke ret godt. Så 60% tænkte jeg, at selv jeg kunne klare. Jeg havde set “Kongerigets kager” for nogle uger siden, hvor hun lavede fyldte chokolader med nougatknas og tænkte at det da lød godt. Nougat med hakket karameliserede hasselnødder. Nougat kan vi ikke få her, men de gode gamle Guylian Seashells er praline chokolader og dem kan man få. Så jeg købte en æske med 12 og smeltede.  Det var nemt nok lige at smelte sukker og vende nødder i og så hakke og blande i “nougaten”.

Jeg havde ikke mere marcipan, så jeg lavede lige en omgang. Jeg havde fundet tørrede jordbær, finthakkede det og blandede i en lille portion marcipan til chokoladerne. Mmmmm…. Men jeg siger jo mmmm til alt med marcipan.

Men det er lidt et svineri. Det kan nok gøres “pænere” hvis man gør som andre foreslår med at pensle formene. Men det er jeg ikke sikker på bliver helt ligeså godt og tykt nok i skallen. Jeg hældte det fra skålen over formen og vendte og drejene og skrabede fri for overskudschokolade til sidst og i køleren. Det syntes jeg var nemt og sådan er anvisningen fra Fru Blomsterberg også.

Her er billeder og resultat.

Chokolade, sukker sirup til marcipan, sukker til at karamelisere nødder og “nougaten” som skal over vandbad efter chokoladen

Nougat crunch

Firkanter, runde toppe, pyramider og hjerter med nougat crunch

2 slags rillede toppe med jordbær marcipanen

?

Med afslutnings chokolade strøget over og helt afkølede

?

?

De færdige chokolader med nougat

?

Og dem med marcipan

Jeg er ikke sikker på at chokoladen blev perfekt tempereret, så var de nok mere glinsende. Men de har det rigtige knæk og pga varmen her, så skal de være på køl non-stop og det gør dem også lidt matte. Jeg må indrømme at der er for meget chokolade til hvad jeg bryder mig om. Tog en bid af hver slags og gav resten til Benny. Men jeg synes jo at det er hyggeligt at lave. Jeg må se om jeg kan lave nogle som er mere “børne” venlige, så jeg også kan være med.
Ellers har vi ikke de store weekendplaner. Vi har nydt at have fået chauffør og været rundt nogle steder og købt nogle småting. I morgen tager jeg på markedet og køber stof til at få syet nogle sængetæpper. Det er totalt umuligt for mig at finde dem jeg vil have, så nu laver jeg det selv. Okay, jeg har da fundet et som er fantastisk flot, men det koster lige omkring 2500 kr. Det er liiiige i overkanten af hvad jeg synes er rimeligt og nødvendigt. Krydser fingre og håber på det bedste når jeg sætter mig i det kreative hjørne 🙂

God weekend til jer alle.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lego køkken