Et stort skridt for en lille dreng

Christoffer er startet i nursery. Vi har været igang siden torsdag sidste uge og det går stille og roligt fremad. Jeg er med hver dag og i dag prøver jeg så meget som muligt at sidde udenfor. Han har haft behov for at jeg var der med ham og at han lige kunne komme over og få et kram når det hele blev lidt for overvældende. Han har jo gået hjemme med mig hele sit korte liv og vi har kun gået i et par legegrupper om ugen. Så det er en stor omvæltning for ham.

Her er to steder at vælge imellem og vi har valgt et lille sted med 25 børn. Der er 8 i hans aldersgruppe 1-2 år og der er 3 lærere og en nanny til at være med dem. De har struktur hver eneste dag som går på at fra 8-8.45 har de fri leg, så er der morgensamling med sang og bevægelse. Så kommer Christoffers gruppe ud at lege i haven hvor de har kaniner og fugle som børnene hjælper med at fodre. Derefter er det snack time 9.30 somer efterfulgt at forskellige aktiviteter som kreativ leg, læse bøger, musik og bevægelse, fri leg og hvad de nu finder på.

Jeg er rigtig glad for at vi valgte det her sted og der er meget nærvær om børnene og de er virkelig dedikerede alle damerne- for der er kun damer. Mænd i sådanne jobs findes vist ikke her.

Jeg ville gerne at vi havde ventet til januar med at han startede, men situationen ændrede sig lidt da vores au pair var nødt til at rejse efter kun 2.5 uge. Det er tydeligt at især efter vi var i USA hvor der fuld skrald på aktiviteter og bevægelse for den lille mand og vi efterfølgende havde Rikke til at hjælpe med at lave noget aktivt sammen med ham, at han virkelig har det behov nu. Han keder sig derhjemme og bliver derfor en lille ballademager når der ikke sker nok. Tilbuddene her er ikke ligefrem overvældende og så spændende er det heller ikke at gå i klubben eller poolen hver dag, to gange om dagen.

Nu er det ikke fordi at vi sendte Rikke, vores au pair, væk, eller at hun var ked af at være her. Men hendes far blev alvorligt syg og derfor havde hun det bedst med at tage afsted for at se og være sammen ham. Meget forståeligt. Hun håbede at komme tilbage efter en uges tid, men det tog desværre en kedelig drejning og han fik det værre. Lige nu er hun i Danmark sammen med sin familie og selvom at det er en rigtig svær og usikker situation for hende, så håber både vi og hun at hun kan komme tilbage efter jul. Nu må vi se.