Ernies nye bold

En masse der skal gøres

Jeg får ikke skrevet så meget herinde som jeg gerne ville. Der er faktisk en masse jeg gerne ville for tiden, men som jeg ikke får gjort. Blev sat lidt skakmat i 3 uger pga. gipsen og så var min far og Ida her jo også i 3 uger og jeg valgte at bruge tiden sammen med dem, frem for på kontoret – selvsagt.  Gipsen røg for 7 dage siden og jeg nyder virkelig at kunne gå frit rundt og ikke været irriteret og generet af den. Jeg var ret nervøs for at få taget tråden. Jeg har vist kun prøvet små enkelte sting og sting som selvopløselige. Lægen har lavet et langt snit på ca 10 cm. og da jeg er pige og ikke pirat, så har han lavet det virkelig fint og med en lang tråd, frem for små sting hele vejen ned. Ergo var det også en lang tråd der skulle ud. Jeg tror det var godt at jeg var forberedt på at det ville gøre ondt, for det gjorde det. Tråden sad fast og han skulle virkelig hive til. Han hev så meget til at tråden knækkede for ham. Det var ikke så meget det at det gjorde ond, det gjorde det, men det brændte helt vildt. Men ud kom den. Lægen var virkelig ked af, at det var så besværligt og sagde det kun skete 2-3 gange om året. Jo jo, jeg fik noget for pengene må man sige. Foden er lidt lille, musklerne er svundet noget ind og den er øm fordi den er så “tynd” at gå på. Men mon ikke at det kommer hurtigt. Jeg satser på at starte op på træning i morgen og så give den gas. 

Studiet er også blevet forsømt og jeg skal have læst op og have lavet nogle opgaver. Det skal jeg nu nok nå. Næste undervisnings weekend er starten af december. Så der er god tid endnu.  Og træning trænger jeg til. Jeg har haft problemer med foden i ca. 6 mdr og jeg har ikke rigtig kunne træne så meget som jeg ville. Det har kostet på formen og vægten og der skal altså lige rettes op på det. Så de næste måneder står den på træning og sundhed. Og det går jo fint i hånd i hånd med mit studie.  Jeg er blevet spurgt om at hjælpe på en irsk pub med deres menu og har arbejdet lidt på det i nogle dage og i morgen starter jeg test køkken sammen med kokken, så det kan blive godt. Det er min venindes mand som har investeret i stedet og har tiltro til at jeg kan noget i et køkken. Det skal jeg så bevise. Glæder mig til at prøve det af. 


Der er en stor balut turnering denne weekend, så B har haft travlt hele ugen med at hjælpe til. I dag starter de op for alvor og jeg ser ham næppe før mandag morgen hvor han så rejser til Vinh igen og først er retur fredag eftermiddag. Håber næste weekend er lidt rolig og vi får lidt tid sammen. Satser på en en bio tur og skal se den nye 007 film. Det glæder jeg mig meeeeget til! 

I dag har jeg en slap-af dag og har fået skypet med Camilla fra Bangkok. Det var så hyggeligt at sludre og blive opdateret. Camilla og Mikkel bliver forældre på mandag og jeg glæder mig til, at de har overskud til barselsbesøg. Det tager jo nærmest ligeså lang tid og koster det samme at tage herfra til Bangkok, som fra Kbh til Århus. 

I aften er der møde på konsulatet som der altid er den første torsdag i måneden og det tager jeg også til, sammen med Anne som er vores nye formand for den danske forening. Det er altid hyggeligt på konsulatet med glade mennesker, informationer om hvad der sker for tiden, snak og en enkelt fadø. Så en totalt afslappet dag. 

God dag til jer alle. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ernies nye bold