DNA i køkkenet

I går var jeg i Metro for at handle og stod i deres store kølerum og frøs og var frustreret. Det er ikke altid at det med, at få vietnamesisk til at fungere på engelsk virker. Heller ikke da jeg skulle købe kød.

Så jeg måtte ringe til min far og lige forklare hvordan det stykke jeg kiggede på så ud og hvad det mon kunne være for noget. Vi fik styr på det hele efter små 10 minutter og fik styr på verdenssituationen i hhv. Slagelse og Saigon. Det er vigtigt.

I fryseren ligger der nu 18 bøffer skåret af lækkert autstralsk okse filet. Og så fandt jeg da også lige noget flæsk, som skal bruges til æbleflæsk til en julefrokost.

Jeg fik pakket det om da jeg kom hjem og det kom i fryseren….ned til det kød som der allerede ligger i fryseren. Hmmmm…det minder mig om noget det her.

Jeg husker nemlig med gru tilbage på den kummefryser vi have i mit barndomshjem som var totalt proppet med kød og alt muligt og umuligt. Efter 10 års frustrationer smed min mor kummefryseren ad h til og ind kom et fryseskab og det berømte overblik. Jeg husker ikke min fars reaktion på det, men lidt fornærmet har han nu nok været 😉

Vi har et stort amerikansk køleskab med en mindre fryser i. Det er proppet. Bagværk, hjl. pølser, ismaskine, rester og nu kød, kød og atter kød.

Der skal spises rester i næste uge og måske vi skal overveje om ismaskinen permanent skal være på frys. Der ryger så muligheden for spontan hjemmelavet is. Men altså…give and take.

Det er vist det man kalder DNA der er skyld i denne situation.