I Danmark

DK vol 2

Her er koldt, dyrt og jeg savner B….men det er nu også rart at se familie og venner 🙂

De første 2 uger var liiige til den hårde side. Jeg havde planlagt besøg i Slagelse, Fyn, Vejle, Roskilde og Kbh. Den vej gik turen rundt og det var rigtig fint og hyggeligt, men jeg blev godt nok også træt til sidst. Det var meget køren rundt og meget “væren på”. Men det var lidt med tanke på at så var det done. Jeg nåede ikke alt det jeg ville og da mandag kom forleden var jeg godt brugt efter de to uger. Jeg sov vist 10 timer om natten og 3 timer til middag. Så…ja. Mit hoved og krop var træt. Men igen…dejligt dejligt at se venner og familie.

Nu er det torsdag og rastløsheden kalder naturligvis. Typisk. Jeg er heller ikke helt god til bare at sidde og vente. For det er jo reelt det jeg gør. Jeg venter bare på at to bliver til tre. Lige nu glæder jeg mig virkelig meget til at B kommer om 14 dage. Jeg savner ham meget.

Jeg er hos min veninde Lea i Korsør og det er dejligt nemt og ufopligtende at være her. Jeg kører til Kbh. i dag og lejer en bil. Min svigerinde havde termin i fredags er ved at være en uge over tid. Så nu har jeg ikke nerver til at vente mere på at have bil til rådighed. Ift. hvad det koster med tog og bus og de besværligheder der er, så er det langt nemmere og billigere med bil. Så jeg har bil frem til B lander 1. august. Det er rart nok.

Weekenden står på fødselsdag lørdag, eller dvs. at min veninde Anne blev 30 i juni og jeg har så arrangeret en brunch og en tur i operaen hvor vi skal se Aladdin. Det glæder jeg mig meget til. Søndag holder Camilla og Mikkel barnedåb for lille Filippa i Rørvig, så hyggeligt. Men alt er jo lidt afhængig af hvornår der sker noget i Vejle. Det er jo en af de forunderlige ting, man kan ikke rigtig planlægge noget ift. hvornår en baby vil til verden. Heldigvis. Lidt overraskelse skal der være.

Her ligger BabyBoyJensen stadig lidt som det passer ham. Han har kæmpet en god kamp de sidste 10 dage med at få rykket sig, men det bliver mindre og mindre og der sker faktisk ikke noget nu. Jeg tror ikke at der er plads for ham til at rykke selv. Så han ligger stadig på tværs. Jeg har en tid hos jordemoren igen torsdag d. 25. juli og der skal vi så se på et vendingforsøg  I den forbindelse ligger han jo rigtig nok til at kunne skubbes rundt, hvorvidt han vil og kan er jo så spørgsmålet. Men jeg håber. Et kejsersnit er ikke det jeg ønsker mig, men hvis det sker, så tager vi det med. Det er jo ude af vores hænder ift. hvad vi kan stille op. Det går som det går…og det skal nok gå.

Her er et billede hvor jeg er 36+0 og altså 4 uger fra terminsdato



Og så var jeg på Haute Friture med min bror og svigerinde… Deres hotdogs er “to die for”.

Nej det hele blev ikke spist af mig 😉 



Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I Danmark