Julebilletterne er booket

Dhaka, Bangladesh

Som jeg skrev forleden, så var vi i Dhaka for 14 dage siden for at se på et projekt som Bs firma arbejder på deroppe. 

Man hører så meget om Dhaka fordi det er et ret esktremt land:
Påstand – Der ligger døde og flyder i gaderne Fact Nej det gør der ikke.
Påstand – Det larmer helt vanvittigt meget Fact Vi nød stilheden

Påstand – Der er mennesker overalt Fact Vi følte vi var på landet

Men når det er sagt så er Bangladesh jo ikke ligefrem “The land of milk and honey”. Tværtimod. Det er et af verdens fattigste lande. Det er 3 x Dks størrelse og der bor 160 millioner mennesker. De har ingen resourcer andet end deres arbejdeskraft. Det er fattigt, der er tiggere i gaderne som bor og sover der, der er mere støvet end i Sahara, de har massive problemer med oversvømmelser hvor 1000vis dør hvert år. Der er vanvittigt varmt om sommeren og kooooldt om vinteren. Der er absolut intet at lave i Dhaka- som i overhovedet, og det er jo et muslimsk land så det er ikke fordi der er clubs og barer man kan underholde sig på. Tilgengæld er der klubber som er store villaer indrettet med restaurant, bar, tennisbaner, pool, spa osv. Ikke noget vildt og fancy, men det fungerer og det er det vigtigste. De er virkelig populære og de fleste nationale grupperinger har en, Scandinavien, USA, England, Tyskland osv… rigtig godt koncept. 


Nå, men vi tog derover, en lang tur med 6 timer i Singapore lufthavn den ene vej og 8 den anden vej. Suk. Effektiv flyvetid var altså kun 5½ time. Men B udnyttede tiden i lufthavnen til fulde 😉



Vi ankom onsdag aften og torsdag tog B så ud på kontoret for at se hvad de laver. I mellemtiden tog jeg i den Nordiske klub og sludrede med Morten som er manager, mødte en sød pige som er flyttet dertil med sin familie, efter at have været i Zambia i en årrække. Hendes mor har pudsigt nok taget samme uddannelse som jeg igang med. En lille verden.

Vi holdt til i den bydel som hedder Gulshan som er expat området i Dhaka. Som expat kommer man ikke rigtigt mange andre steder i hverken Dhaka eller Bangladesh. Igen, der er intet at lave, se eller tage sig til. Så derfor rejser de fleste også på ferie eller weekend hver 2. måned. 

Om aftenen tog vi til et arrangement i den Nordiske klub hvor der var spisning og liveband som spillede jazz og blues. Super hyggeligt arrangement.  Puha… det var koldt. Bevares, det er ikke snestorm koldt. Men når man kommer fra Saigon med høj sol og 38 grader så  var det altså koldt at komme til 18-20 grader. Specielt når man ikke lige har stort tørklæde, varm jakke eller andet med. Brrrrr… Da kl. var 22 var det simpelthen for koldt for mig og B og jeg tog hjem for at sove. 


Fredag havde vi tid til at se lidt på området. Det er et meget meget lille område. Der er ikke meget at se. Men når man også kun lige er landet, har kort tid og ikke kender til det er det svært at vide hvor man skal gå hen. Men vi fik luret, set hvad supermarkeder i Dhaka bød på. Meget bedre end her. Når vi handler her er det flere forskellige steder, frugt og grønt i økoen, kød i øko eller metro, mælk, smør og tørvarer i supermarkedet, ost og pålæg i gourmeten – ret træls. I Dhaka er det hele samlet med en slagter i supermarkedet, lækker grøntafdeling og stort udvalg af internationale varer. Der var sågar Lurpak, det har vi ikke set i årevis efterhånden. Fantastisk.
 Billederne her er fra Downtown Gulshan


Mere autentisk bliver det vist ikke 


Vi fandt også en lille shop med de fedeste ting i bl.a. messing. Jeg har ledt efter messing fade i nogle år og pludselig stod jeg overfor et meget overvældende udvalg. Det blev til 2…indtil videre 😉 Derudover sælger de skibs ting. Altså alt muligt som er på skibe og som er salgsbart. Store skibe som har udtjent deres pligt kommer til Bangladesh og bliver splittet ad. Det er en ret stor “industri”. Vi var også forbi en shop med sarier og jeg har jo en svaghed for indisk stil og synes at sarier er så smukke. Så jeg købte et par stykker og har allerede klippet og skåret og er igang med nogle projekter med dem. Mere om det en anden gang. 

Sådan et par vil jeg gerne have på mit kontor

Fine fine lamper

Om aftenen var vi i den amerikanske klub sammen med Hillarie som er kontorchef for firmaet i Dhaka. Rigtig lækker mad og en hyggelig aften. Men igen..kooooldt. Og jeg havde ellers stort alt det tøj på jeg overhovedet havde i kufferten hahaha…. 

Lørdag skulle vi tidligt op og ud at se på projeket og i 6 timer var vi rundt i Dhaka og se hvordan de med håndkraft hakker, graver og roder og regerer. Det var virkelig spændende og meget langt fra hvad vi er vant til at se. Både i Dk og her i Vietnam. 

Et lokal kontor på et af projektets sites




Vi var også i et unplanned area -aka slum. Det var meget interessant. Folk var meget søde, interesserede og velkomne. Det er meget langt fra hvad vi er vant til her hvor folk er ligeglade, er totalt service forladte og hellere undgår en, end at være i kontakt. Det gode i Bangladesh er også at stort set alle taler engelsk. Det var spændende at se hvordan Bs kollega i Dhaka arbejdede og involverede de lokale og hørte på hvad de havde at sige og brokke sig over.

Samtidigt var det lidt et cirkus. Uanset hvor vi gik, blev vi omringet af nysgerrige folk og folk stillede sig meget lidt diskret op ad en for at tage et billede. Men igen, søde og venlige folk. 




Om aftenen fløj vi tilbage til Saigon og ja…blev ramt af den larm der nu engang er her i byen. Vi ryster på hovedet hver gang vi har været ude at rejse og kommer retur og går ud af lufthavnen. Jaja, sådan er det. 

Men Bangladesh, meget mere end vi troede. Vi havde sat forventningerne meget lavt og vi blev udelukkende positivt overraskede. Nogle gange er det meget rart at se hvad “the fuss is about”. Jeg følte mig overraskende godt tilpas i byen. 

God søndag og 2. advent til jer alle. 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julebilletterne er booket