Sommerhus step 1

Den store forkromede plan- part 1

Planen med sommerhuset…bum bum. Jamen altså til at starte med var det egentlig bare meningen, at der skulle laves nye gulve og lofter, sættes nyt tapet op, evt. lave køkkenet åbent. Sådan lidt hist og her der kunne komme når det kom. Men sådan skulle det altså ikke være.

Huset har ikke en rigtig god indgang eller entre. Man kan enten gå ind ad køkkenet, som er lille bitte og jeg gider ikke bruge mit køkken som ind- og udgang. Eller der er en indgang i udestuen. Den ligger modsat af indkørslen, så man skal hele vejen rundt om huset…i sol og regn og med tunge indkøbsposer. Bøvl. Så vi talte lidt om mulighederne. Og pludselig tog det fart og vi endte ud at skulle lave en tilbygning…åbenbart.

I kan se her på den originale plantegning. indkørslen ligger så man kører op og holde cirka hvor badeværelset starter. Det som hedder entre´, er udestuen.

plantegningI den nye del af huset kommer der så en helt ny entre med indbyggede skabe fra gulv til loft. Vi mangler nemlig i den grad opbevaringsplads. Så det bliver super.

Da vores gode venner Bastian og Louise boede i Australien, havde de et legerum til deres drenge. Det var ikke lukket af, men stadig tilbagetrukket ift resten af huset og samtidig tæt på deres værelser. Vi har begge syntes at det var en super ide. Og da værelserne her i sommerhuset ER små, så var det en løsning vi tænkte videre i.

Da vi også nedlægger et soveværelse, skal der jo et nyt til. Vi kan trods alt ikke blive boende i det intermistiske kollegieagtige et som vi har indrettet i udestuen. Så der blev lagt to værelser ind i planen i tilbygningen. Men igen, de bliver også små. Der kan lige stå hvad der skal, men så er det heller ikke mere festligt end det.

2 (1) 4

Så tanken om det her legeværelse/mellemværelse kom på banen og vi talte om det med vores nærmeste og fik også en arkitekt ud til at kigge på huset og komme med nogle ideer. Vi var meget på linje, men hun forslog så ovenikøbet at nedlægge væggen mellem tilbygning og udestue. For hun havde gjort sig nogle tanker som jeg også havde. Nemlig at ideen med det her mellemværelse var super, men samtidig ville det blive ret aflukket og derfor næppe brugt som tiltænkt. Børn vil jo trods alt,altså inden at de bliver mutte teens som synes at deres forældre er en pestilens, gerne være tæt på forældrene og  kunne se dem og interagere. Den mulighed kom der når det blev mere åbent. Og dog stadig for sig selv.

Så det er planen for første del af om/tilbygning. Ny entre, mellem/legeværelse og to soveværelser. Jeg glæder mig HELT vildt til at se det færdigt.

tilbygning

Iøvrigt laver Benny alt selv, sammen med min gudfar Niels. Det er fanme sejt. Bare lige at bygge et hus fra bunden. Sådan!

Fru Rosenfeldt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerhus step 1