Sidste weekend

Bryllup og tyfon



Vores weekend startede med en tur i biografaen sammen med nogle venner. Vi tog os en lille middag inden og tog så i bio. Det var ikke en film vi normalt ville se, men det var 3D og der er nogle film lidt bedre end andre at se. Så det blev til John Carter som er en fantasy film fra Disney. Så kvaliteten var i højsædet. Filmen havde kørt nogle uger, så den var rykket til en mindre sal og det ødelagde lidt af oplevelsen. Vi fik udlveret 3D briller, som lige skulle have en tur med en vådservietter  – de var temmelig fedtede på alle leder og kanter. Det var en smule anstrengende for øjnene at se 3D, men det var også en film på over to timer.  Det var en god oplevelse og vi var meget positive over at det ikke var med et larmende publikum som frygtet. Bestemt ikke sidste gang vi går i biografen. I Dk elskede vi at gå i bio, så det er rigtig godt, at der også ser god mulighed for det her. 

Lørdag skulle vi til bryllupsfest på Mövepick. En som B spiller balut med var blevet gift omkring nytår og nu skulle der var fest.  Og det skal jeg love for at der var. På den helt særlige måde som det nu engang er her i Vietnam. Der var vietnamesisk mad på den helt rigtige måde med små retter som blev serveret hurtigt efter hinanden. Når de er spist plejer vietnameserne så at tage hjem og festen er slut. Vi kalder det for “Eat and run”. Men sådan var det heldigvis ikke her. Der var festlige indslag i form at taler, sange og opvisninger fra den pigeskole som Flemming, gommen, støtter. De var der for at synge og optræde for ham og hans brud. I Vietnam giver man penge i gave til brudeparret og de her penge gik videre til pigeskolen. En meget fin gestus må man sige. Det var rigtig fedt at se pigerne til festen. De var så glade og nød at optræde.

Der var masser af øl, drinks og glade gæster. Festlige indslag med musik og selskabslege. Selvom det for os som gæster var en meget speciel opbygget fest med nogle ret blandede elementer, så var det netop en fest og alle havde sjovt, dansede, sang og hyggede sig. Det er svært at forklare præcis hvordan det foregår, det skal opleves og det kan jo svært for alle jer som sidder rundt omrking i resten af verden. Men det er fest på en helt anderledes og speciel måde – og det er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting. 

Jeg har desværre ingen billeder, fik taget nogle med min telefon men kvaliteten er ret ringe. Æv.

Søndag tog vi en dag på langs. Det var ikke fordi det blev ret sent til festen, men lidt mat var vi da trods alt 😉 Vi så serier, film, bestilte pizza og ville se et par afsnit af Borgen. Det var en kedelig grå dag. Det begyndte allerde at regne lørdag aften og det forsatte så til mandag nat. Da vi var igang med at se Borgen røg strømmen. Det blæste en del, men ikke alarmerende meget. Systemet er jo skrøbeligt her og strømmen går af og til og hele 10 timer var strømmen væk. Først kl. 2.45 om natten var den tilbage. Det var ikke den bedste søvn vi fik den nat.

Men hvad vi opfattede som en regnfuld dag med blæst var altså en tyfon – Pahkar. Den hærgede bl.a. her i Vietnam. Men vi bor ret beskyttet i en lille enklave at store og høje villaer, så vi var meget beskyttet. Sådan var det desværre ikke for mange andre mennesker. Der er meldt flere døde, folk har mistet deres hjem og byen flyder med træer og store grene som er væltet i stormen. Det som for os var en lille storm og ingen strøm i 10 timer er for andre en katastrofe. Det kan være ret svært at forstå og sætte tingene op mod hinanden. Men det er jo virkeligheden i det her områder.  

Der er spændende ting på programmet i den kommende weekend og det betyder bl.a. at jeg er helt fri for at lave mad denne uge. Det er jo skønt. Mere om det næste gang.

God dag til jer all.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sidste weekend