En masse gode ting at se til

Billedblog

Der er ikke meget nyt under solen, men tilgengæld et kamera som skulle tømmes 😉 


Her er lidt billeder fra China Town i Bangkok som Camilla og jeg var på. Jeg indrømmer at jeg ikke er den store shopper og min tålmodighed på markeder er heller ikke god, men det var dælme et stort marked og hold nu op med en masse fine stoffer. Var det ikke fordi jeg allerede havde temmeligt meget overvægt i kufferten, så have jeg købt metervis (det blev vist kun til 10 m.) 

Hello Kitty shop – Louise; jeg kunne ikke finde en thermokop og de andre jeg havde er døde piv piv

En af de mange 100 stof butikker

En lille ure forretning 😉 

Og så havde jeg da vist for noget tid siden lovet at vise et par billeder fra da vi havde besøg af Svenne og Lene og mændene skulle lave mad. De lavede lækker mad, men glemte at tage billeder af processen…typisk. Jeg nåede et par stykker og fik også taget af den flotte forret de lavede. Mums det var godt. To slags råmarinerede rødbeder som B havde sat over dagen før. En med en balsamico baseret marinade og en appelsin baseret og så hhv. med feta og brie. Det var altså bare lækkert. Han er god i et køkken er han 😉 Jeg fik desværre ikke taget billede af den fænomenale bouf stroganoff som de lavede til hovedret. Det var virkelig fantastisk, den bedste jeg har fået til dato. Det var så også lavet med det møreste argentiske oksekød som vi køber på byens bedste steak restaurant og så med vores yndlings kartoffelmos – kartoffelmos rørt med smør, fløde og wasabi. Det bliver bare ikke bedre. 

MUMS!!!!

Svenne og Lene i højt humør

Master chef 😉

Den yndige assistent

Jeg stod for desserten – naturligvis, og ville prøve noget nyt. B er vild med min cheesecake og jeg havde så set et sted på nettet at det umådeligt populære Hummingbird bakery har en brownie cheesecake og det lød da godt. Brownie bund istedet for kiksebund, cheesecake og så en frugttop. Så det kombinerede jeg lidt efter mine egne opskrifter, syntes ikke deres opskrift var helt i øjet nemlig. Det var så meningen at der skulle en gele på toppen…det gik helt galt, så det blev til friske jordbær istedet. Nu er jeg ikke den store kagespiser, men elsker at lave dem og jeg må indrømme at det var en kage der i den grad er til den tunge side. B var primært oprørt over at det jo ikke var en rigtig cheesecake og følte sig snydt. Altså han syntes at den var god, men ikke rigtig. Lene og Svenne var tilgengæld ret begejstrede. Elisabeth fik også leveret en god portion af kagen og var vist også ret glad for udfaldet. Så, ikke en kage for os, men det er afprøvet og det var jo fint. 

I lørdags havde vi en rigtig hyggedag og jeg startede dagen med at lave en omgang boller til morgenmaden og satte lige en omgang rødkål over til aftensmaden – det hører sig jo til når man skal have flæsesteg 😉 Og se da lige hvor fint med farmos stel og sovseskål og det hele 


Jeg eeeelsker flæsktesteg…må lige lære nogle tricks af Mor Ulla så toppen bliver perfekt som hendes 😉

Riiigeligt med sovs 


B var så god at lige spotte en ny gæst hos vores fisk. Der sad en frø på en af bladene og sejlede fint rundt mellem fiskene. De så virkelig morsomt ud. Den valgte på et tidspunkt at forsøge sig med nogle svømmetag til kanten og for at kæmpe sig på. Men det er ikke lige til på våde sten. Da den gav op svømmede den tilbage til et blad for at kæmpe sig op og fiskene syntes det var vældigt interessant og frøen panikkede og kæmpede en kamp. Vi fik ikke billeder af det hele desværre. Men her er lidt. Bemærk det sidste hvor superhelten hjælper den stakkels frø i land. 

Hvor er Tommelise når man har brug for hende?

Fiskene synes det er meget spændene

Endelige i sikkerhed

Årets dyreven 😉


1 kommentar

  • Frøken vi skal da så meget til Bangkok og shoppe stof når vi skal ha tøsse weekend :O)

    Ærgerligt med koppen, nu kan jeg jo ikke lige købe en ny :O(

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En masse gode ting at se til