Alle de ting en baby skal have

Angst efter indbrud

Da jeg var i Vietnam første gang for 3 år siden var jeg så uheldig at få stjålet min halskæde. B og jeg var ude at gå en tur og der var en lidt for smart fyr på sin scooter der kom lidt for tæt på og som stak armen ud og flåede min halskæde af halsen på mig. B stak i løb efter ham, ret forgæves. Jeg var totalt i chok og knækkede så sammen i gråd og et par meget søde amerikanske turister løb hen og tjekkede at jeg var ok. Det var så modbydeligt at opleve. Alt alt for tæt på.

Siden havde vi indbrud nytårsaftensdag mellem 2011 og 2012. En tyv sprang ind i huset alt imens B lå og fik en lur og jeg sad ovenpå. Jeg hørte kun at B råbte helt vildt. Han hørte noget skramle, gik ud i køkkenet og der sad tyven på vej ud af vinduet med hans computer under armen. Han sprang efter ham, men tyven havde en makker der sad på scooter og ventede på ham og det gik stærkt og de var væk. Desværre.

I oktober 2012 forsøgte en om natten at bryde ind ved at sparke et vindue i stuen ind. B vågnede heldigvis og tændte lys og det var nok til at skræmme ham væk.

I november 2012 var vi 5 dage i Dhaka og da vi kom hjem søndag formiddag var strømmen gået. Det er ikke ualmindeligt. Køleskabet var stadig koldt så den var var max gået 8 timer forinden. Desværre var den ikke gået, men klippet. Vi havde haft indbrud og denne gang var de kommet helt ind og havde haft masser af tid. Alt hvad der var af computere, kameraer og smykker var væk. Alt, inkl. arvesmykker, gaver osv. Alt var blevet brækket op og tømt for værdier.

Det var nogle rigtige hårde uger efterfølgende for mig, fordi jeg ikke kunne være i huset. Jeg sov hos venner i de dage B var på arbejde i Vinh.

Det har, udover alt det der blev stjålet, haft nogle rigtig kedelige konsekvenser. Jeg er ret angst for at være alene, lyde, bevægelser og mørke. Hvis B er ude, så sover jeg ikke før at han er hjemme uanset hvad klokken er. Der skal være lys over alt. Jeg kan ikke gå fra den ene ende at stuen til den anden, hvis der er mørkt i modsatte ende. Så tænder jeg lys, går tilbage, slukker det første og så kan jeg gå. Lyde jeg ikke kan genkende kan give mig panik, bevægelser eller ting mit øje ikke er vant til er der, får mig til at fare sammen- vasketøj, en hårtåt der falder ned, bevægelser udenfor. Jeg kan gå i panik om natten hvis B lige lægger en arm om mig og jeg sover dybt. Han skal også råbe højt når han kommer hjem, eller kommer ind i det rum jeg er i.

Det lyder måske overdrevet, men det er desværre helt reelt. Og det er ikke særlig fedt. Overhovedet. For nogle af os. Jeg hader at have det sådan og B er selvfølgelig ked af at jeg har det på den måde og at han hele tiden skal tage forholdsregler fordi jeg så nemt bliver nervøs og forskrækket. I februar fortalte han at han skal til et heldagsarrangement med overnatning engang i november. Jeg tænker over det jævnligt og aner ikke hvad jeg skal gøre. Til den tid har vi fået barn og jeg kan jo ikke sidde og være vågen og være på vagt i 36 timer. Det er jo absurd at jeg skal spekulere over noget som er/var 10 måneder væk.

Vi bor meget beskyttet. 4. sal, vagt, port der skal åbnes af vagten, barer for alle vinduer og ingen har hørt om indbrud i Dhaka før. Så det er så i orden som det kan være. Det hjælper bare ikke på den frygt der sidder i mig.

Jeg har for år tilbage prøvet hypnose for at hjælpe mig med min irrationelle frygt for kanyler. Det hjalp mig virkelig meget og i dag har jeg ikke de store problemer med det. Før det, så fik jeg angstanfald når der kom en nål i nærheden af mig. Aner ikke hvorfor jeg havde det sådan. Men hypnosen hjalp min underbevidsthed og gav mig nogle værktøjer så jeg i dag nemt kan klare det.

Jeg har derfor taget kontakt til en hypnotisør som jeg virkelig håber kan hjælpe mig med det her, for det er virkelig ikke holdbart. Det går simpelthen ikke at jeg har det sådan her. Det er ikke til at holde ud at være så nervøs hele tiden. Folk her i Dhaka kommer også meget tæt på for at tigge, se giraffen osv. og min hjerne smelter helt sammen over det. Jeg kan ikke klare den utryghed der er ved det når jeg ikke kan overskue situationen. Jeg føler mig helt tryg når B er ved min side, men altså, det kan han jo ikke være 24/7.

Så nu satser vi på at jeg kan få noget hjælp og komme videre fra det her og få bugt med den angst jeg roder med.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alle de ting en baby skal have