Der har været en del forvirring over hvad og hvornår der kom noget indover Bangladesh. M
Se næste indlæg >
3. trimester
Så er der 12 uger til termin. Jeg ramte 3. trimester i fredags og det er noget skræmmende at tænke på, at om 12 uger er det slut med kun at være to i huset. Skræmmende og spændende.
Jeg har det stadig rigtig godt og døjer ikke rigtig med noget. Jeg kan da af og til mærke at muskler og sener giver sig, men det er bestemt ikke slemt eller hver dag.
Vi var til tjek ved jordemor og læge for en uge siden og alt var som det skulle være med både min vægt og blodtryk, størrelse på maven og hans hjerterytme. Tror at jeg sagde ?all fine fine? 117 gange. Men det er jo også fine fine, har intet at klage over, ikke rigtig noget at spørge om og alt i alt går det vist egentlig bare så nemt som det overhovedet kan.
Jordemoderen syntes at det var dejligt, at vi var så afslappede og tog det hele så let og som det kommer. Hun mente at vi nok skulle klare dent fint. Men jeg ved ikke rigtig hvad vi ellers skulle gøre? Det nytter ikke at gå i panik jo. Og fordi jeg har det så nemt som jeg har, så er det svært at rigtig geare sig op til noget ift. at juble dagligt og synes at det iiiihhh så spændende, eller være nervøse for hvordan det hele mon skal gå. Det eneste vi er bekymrede for, det er om jeg holder termin, om B når hjem i tide, om jeg ender med 14 dage over tid og de problematikker der kommer af det. Men altså, uanset…så går det jo som det går. Vi satser stadig på at kunne tage retur ca. 14 dage efter fødslen, såfremt alt er i orden og læge og jordemor giver grønt lys.
Der er kommet en enkelt ting mere i hus til ham, nemlig en Tripp Trapp stol. Vi har købt den brugt, men i super stand. Det er ikke lige den farve vi vil have den i, men det er jo billigt nok at få den slebet og malet om herude. Så det skal vi have gjort på et tidspunkt. Vi gav 140 kr. for den, så det er jo et fund må man sige. Og så slipper vi for de ekstra 6,5 kg der skal pakkes med til sommer J Vi har desuden fået en baby indsats til den af en veninde i Vietnam og får et sæde indsats at Louise når jeg mødes med hende om små 2 uger i Singapore. Så det bliver jo ikke meget bedre.
Jeg har det stadig rigtig godt og døjer ikke rigtig med noget. Jeg kan da af og til mærke at muskler og sener giver sig, men det er bestemt ikke slemt eller hver dag.
Vi var til tjek ved jordemor og læge for en uge siden og alt var som det skulle være med både min vægt og blodtryk, størrelse på maven og hans hjerterytme. Tror at jeg sagde ?all fine fine? 117 gange. Men det er jo også fine fine, har intet at klage over, ikke rigtig noget at spørge om og alt i alt går det vist egentlig bare så nemt som det overhovedet kan.
Jordemoderen syntes at det var dejligt, at vi var så afslappede og tog det hele så let og som det kommer. Hun mente at vi nok skulle klare dent fint. Men jeg ved ikke rigtig hvad vi ellers skulle gøre? Det nytter ikke at gå i panik jo. Og fordi jeg har det så nemt som jeg har, så er det svært at rigtig geare sig op til noget ift. at juble dagligt og synes at det iiiihhh så spændende, eller være nervøse for hvordan det hele mon skal gå. Det eneste vi er bekymrede for, det er om jeg holder termin, om B når hjem i tide, om jeg ender med 14 dage over tid og de problematikker der kommer af det. Men altså, uanset…så går det jo som det går. Vi satser stadig på at kunne tage retur ca. 14 dage efter fødslen, såfremt alt er i orden og læge og jordemor giver grønt lys.
Der er kommet en enkelt ting mere i hus til ham, nemlig en Tripp Trapp stol. Vi har købt den brugt, men i super stand. Det er ikke lige den farve vi vil have den i, men det er jo billigt nok at få den slebet og malet om herude. Så det skal vi have gjort på et tidspunkt. Vi gav 140 kr. for den, så det er jo et fund må man sige. Og så slipper vi for de ekstra 6,5 kg der skal pakkes med til sommer J Vi har desuden fået en baby indsats til den af en veninde i Vietnam og får et sæde indsats at Louise når jeg mødes med hende om små 2 uger i Singapore. Så det bliver jo ikke meget bedre.
Ingen kommentarer endnu