Den der søvn

Vi er tilbage

Efter tre uger i Dk er vi tilbage til hverdagen igen. Og det er en hverdag som fungerer rigtig rigtig godt.

Vi har jo købt en ladcykel og det betyder at jeg selv kan køre Christoffer til og fra nursery og det er helt perfekt. Ladcyklen er så rummelig at både Christoffer og jeg kan sidde i den og Benny kan køre. Så nu kan vi køre nogle ture i weekenden uden at skulle være afhængig af bil og chauffører. Det er en kæmpe frihed.

Hvad der er ligeså godt er at Christoffer var SÅ glad for at komme i nursery igen. Jeg frygtede faktisk det værste, men han hvinede af glæde da vi kom tilbage første dag og gik om i haven og han så alt legetøjet og den søde kanin. Han gik straks igang med at plukke blade til at kunne fodre den. Århh den lille dreng er altså så fantastisk. Han elsker dyr SÅ meget og er så sød ved dem. Udover det, så kan jeg aflevere ham direkte i døren uden at skulle med ind og blive lidt og så snige mig ud igen. Det er virkelig fedt.

Vi har ikke vores au pair med retur og det er en lang historie om hvorfor, den kommer en anden dag. Men derfor har vi så besluttet at Christoffer får 2-3 lange dage i nursery istedet. Han er så glad for at være der, de er dytige og kompentente, så det må være den bedste beslutning for ham. Der er alt for lidt at lave her i dhaka til at han bliver stimuleret ordenligt om eftermiddagen ved bare at være hjemme, eller en tur i klubben. Så hellere at han er der hvor der er fagligt dygtige voksne og andre børn at lege med.

….og så får moderen tid til at komme igang med de sidste 1,5 år af sit studie 😉

Vi skal nok få taget billeder af cyklen i aktion, men vi er ikke nået så langt endnu. I mellem tiden er her et par stykker fra juleferie.

 

Super julegave fra farmor. Han både spiller og synger og klapper af sig selv bagefter.

 

Det var lidt svært for den lille dreng med alt det tøj
 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den der søvn