Uønskede gæster #3

Ja, alle gode gange 3. Benny og jeg kom hjem søndag morgen sidste uge efter 5 dage i Bangladesh…og kom hjem til endnu et indbrud. Denne gang har de jo så desværre haft tid nok, da vi ikke var hjemme. 

De har forceret vores nato pigtråd som hele huset er pakket ind i, de er kravlet op ad muren og balanceret på et 5 cm. bredt repos og  brækket ruden til vores badeværelse som ligger i soveværelset, op. De har også klippet strømmen til huset da alarmen gik igang og fangede dem på radaren. Alle skabe og skuffer er låst med gode låse, men man kommer jo langt med et brækjern og kan dermed smadre alt og få adgang til det man vil. Så ja, alt er væk. Smykker, computere, iPad, kamera, tasker… alt. Det der er tilbage, er hvad vi havde på os og hvad de ikke mente at kunne omsætte. 

Jeg har haft det virkelig skidt med det der er sket. Selvom vi to gange før har taget nogle tyve i at være igang og B fik skræmt dem væk, så har jeg har haft det ok med det og taget det ret roligt. Men denne gang har det sat sig og jeg har måtte opgive mine logiske, praktiske tankegang og har ikke haft det ret godt. Jeg sover ikke huset med mindre B er her og det er han jo kun i weekenderne. Jeg kan ikke lide at være her når det er mørkt og tanken om at skulle være her alene om natten, er meget ubehagelig. Vi aner ikke hvad der sker og hvad så hvis jeg er alene hjemme en nat og der kommer nogen igen? B har det heller ikke ret godt med at jeg skal være alene og han er 1½ times flyvning herfra og intet kan gøre i så fald. Vi har derfor naturligvis også opsagt vores lejekontrakt pr. 1/1 og skal jo definitivt ikke bo i hus mere.

I sidste uge sov jeg hos vores gode venner Rikke og Jacob, så har B været hjemme i weekenden og fra i morgen sover jeg hos Elisabeth, til B er hjemme igen. Tak for hjælpen til dem. 

Det er få der ved hvad der er sket og det har også været nogle hårde dage at komme igennem og er det stadig. Jeg har taget min del af tudeture over det her og kan ikke garantere at der ikke kommer flere. Det sidder som en dyb frygt og nervøsitet og jeg har en mistro som har sat sig virkelig godt fast. Det er sgu ikke så fedt at have det sådan her. Jeg får heldigvis brændt en masse af når jeg træner og kan med pulsen i vejret få raset lidt af.

Vi har desuden været rundt på markeder for at se om vi kan finde noget af det som er stjålet, men uden held. 

Politiet blev naturligvis informeret og de var dybt rystede over det som skete. Sidst de var her, foreslog de udover vores alarmsystem at få pigtråd. Vi valgte så natomodellen. De eneste to alternativer her er en vagt og en hund. En vagt kan man ikke stole på, da det ikke er en sjælden historie, at de laver aftaler med banditterne og vender hovedet væk og får så en del af rovet. Hunde forgifter de og/eller slår ned. Intet af det er jo optimalt.

Så det er situationen lige nu. Vi har det ok, ikke fantastisk, men okay. Vi har styr på hvor jeg kan sove og B er sød til at ringe flere gange om dagen og spørge om jeg har det ok. De få som ved det har også været søde til at støtte, smse og ringe og det betyder altså alt. Tak til jer. 

En kedelig opdatering herfra, men sådan er det jo. En af dagene kommer der fortælling og billeder fra turen til Bangladesh, som var en forretningstur for B og som jeg hægtede mig på 😉

God 1.advent til jer alle

PS – meget vigtigt, Stor tak til Niels og Birgit for de mest fantastiske drejede juletræer som skal udgøre det for advenstage. Elsker min adventskalender!!!