Måltidsplanlægning- igen

Ro på, men fuld fart frem

Det sidste halve år er forsvundet som dug for solen og samtidig har det været lidt langt at komme igennem. Det afspejles også tydeligt her på bloggen ift. aktivitet. To studier, husbyggeri, hverdagspraktik og alt det andet der nu hører til familielivet, det har givet lidt pres på alle fronter. Men nu er det sommer og vi kan slappe af, ikke sandt?

…og så alligevel.  Vi skulle jo rykke til Burma sidst på sommeren/start efterår og jeg planlagde min praktik til være over sommeren, så var den overstået og der kunne være ro på når vi tog afsted. Men tingene ændrer sig konstant og lige nu ved vi ikke helt præcis hvornår afgang er. Men planen om min praktik blev ikke ændret og for 4 uger siden startede jeg i praktik i Helsam i Slagelse.

Medio juni havde jeg afsluttende eksamen på min kostvejlederuddannelse og bestod – naturligvis. Det emne jeg trak var et af mine store interesseområder og jeg nød virkelig at fordybe mig i det. Det gav mig blod på tanden og jeg er slet ikke tvivl om at det er den rigtige retning jeg bevæger mig ind på. Hvorfor jeg også starter på en overbygning som starter til oktober. Mere om det en anden dag.

Min praktik er faktisk ifb. med mit Serviceøkonom studie, men har også en cross over til min Kostvejleder. Jeg er meget taknemmelig for den mulighed jeg fik og jeg er overraskende glad for at være i butik. Men det er jo heller ikke en hvilken som helst butik. Det er helsekost og min store interesse. Så jeg nyder at bruge min uddannelse og lærer en hel masse. Både om service og økonomi, men også på helseområdet. Det er virkelig brugbart både nu og her, men også på sigt.

Ellers går det slag i slag. B kører dagligt frem og tilbage til Glostrup, Christoffer stortrives i børnehaven og selvom jeg skal arbejde, så får vi dog også lidt sommerferie. I næste uge har vi booket en AirBnB bolig i Jylland og så har vi en uge i august også. Planen er vist bare at opleve lidt af Danmark generelt.

Så altså alt i alt, det går ganske godt her. Der er planer i støbeskeen og selvom der er lidt usikkerhed om hvornår og hvordan tingene sker, så skal det nok ske. Vi er heldigvis ret gode til at tage det som det kommer og det går jo som det går.

 

img_0882

Fru Rosenfeldt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Måltidsplanlægning- igen