Mor får bank i legeland

Rabarbercurd – tærte

Jeg er en sucker for rabarber og det er vist min absolut yndlings sommerfødevare. Så alt som kan laves og spises med rabarber, det skal igang.

Der er jo de klassiske rabarber crumble, grød og kompot. Men forleden faldt jeg over en opskrift på en rabarbercurd. Jeg er virkelig glad for lemon curd i forevejen, så med  rabarber- det måtte da være fatastisk.

Opskriften er en klassisk tærte med mandel frangipane og så med rabarbercurd.

image

Jeg lavede en klassisk sød tærtedej som blev rullet ud mellem et par stykker bagepapir og lagt i tærteformen og sat på køl. Og så til mandel frangipane. Jeg er ret begejstret for marcipan og mazarin og en frangipane er egentlig en fusion af de to i en lind udgave.

100 gr mandelmel
100 gr sukker
100 gr blød smør
1 æg
Evt. vanilje

Det hele piskes sammen til en luftig masse. Det kommes på den kolde tærtebund i et jævnt lag.

Bag i ca 25 min på 175 grader. Skal være lysebrun.

Rabarbercurd

100 gr rababer
50 gr sukker
saft fra 1/2 citron
1 æg str L
30 gr blød smør
Evt vanilje

Rens rabarberne og skær i stykker af ca 1 cm og kog dem møre sammen med sukker, citron og vanilje. Blend med stavblender og sigt så du har en tyk kompot. Tilsæt æg og varm det langsomt op under omrøring og brug et stegetermometer til at måle når det rammer 83 grader. (vigtigt så ægget ikke koagulerer) Tage gryden af varmen og pisk smør i. Køl det helt af.

Når både tærtebund og curd er afkølet kan du fylde din tærte op med curd. Jeg valgte at pynte med nye danske jordbær, men tørrede bær eller rabarber kan også se fint ud.

Det smagte virkelig godt, men var til min smag en anelse for sødt. Mand, barn og gæster syntes at den var fremragende som den var. I den opskrift jeg fandt skulle der 100 gr sukker i, men jeg brugte 75. Stadig for meget til min smag, så jeg har skrevet 50 gr. Men det er jo en smagssag. Men godt er det og jeg lavede faktisk en firdobbelt portion. Så resten er kommet på glas og står i køleskabet og er klar til at “nogen” bager nogle boller, som så kan smøres med curd.

– Jeg er inspireret af denne opskrift

http://www.madogbolig.dk/opskrifter/desserter-og-kager/rabarbertaerte-med-rabarbercurd

 

Fru Rosenfeldt

2 kommentarer

  • Line

    Hej
    Kan man lave den dagen før?
    Skal den opbevares på køl efter at rabarbercurd er hældt på?
    Hilsen Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Line

      Den kan sagtens laves dagen før, men den skal helt klart på køl. Curden er af smør og æg som gør at den stivner, så snart den bliver lun, flyder den ud. Du kan evt. bage tærtebund for sig, lave curd for sig og så hælde/smøre curd ud inden servering.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mor får bank i legeland