Så var der klapvogn

Pyha for en uge

Vi startede ud sidste lørdag med en tand der gav voldsomme smerter for den lille dreng. Og hvad vi troede var tilhørende feber.

Men feberen varede i ca. 3 dage og var umulig at slå ned, vældig frustrerende og synd for ham. Så kom der så udslæt på hans lille krop og det viste sig at være en virus han havde fået. Tre-dages feberen. Nu er udslættet stort set væk. Heldigvis.

Oveni er vi så i et af de så berømte tigerspring. Jeg fik af flere veninder anbefalet bogen “Vidunderlige uger”, da jeg blev gravid. Til dem der ikke kender den, handler den om de udviklingsspring børn er igennem i deres første to år. Der hvor de tilegner sig forskellige evner som at kende forskel på former og farver, afstande osv osv. Det er virkelig interessant læsning og mange år studier og forskning der ligger bag. Og så må man da sige at det i den grad, for vores vedkommendei hvert fald, rammer plet. I ugerne op til at de tilegner sig de her facetter, er de…hvad skal vi sige…vanskelige. Men der er jo ikke noget at sige til det. Deres hjerne arbejder på højtryk og alle sanser er i spil. Der sker meget for dem i krop og sind.


Det er virkelig spændende læsning og utroligt at man så præcist kan sige at det og det sker og så kan de det og det. Og det gælder jo alle børn uanset hvor de kommer fra. Meget interessant. 

Nu er vi på den andre side af tænder og sygdom. Springet mærker vi ikke meget til heller, selvom at det varer lidt tid endnu. Han er desværre blevet lidt forkølet oveni og hoster lidt om natten. Men alt er SÅ meget bedre. Virkelig dejligt. Vi er lidt udmattede og skal have indhentet noget søvn. 



Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så var der klapvogn