Sommerferien er overstået

Nyt DIY spisebord

Vi skulle have et nyt spisebord til sommerhuset og vi har i flere år talt om at få et plankebord, men har ikke rigtig haft muligheden for det. Men med sommerhuset var der ikke langt fra tanke til handling og her i sommeren blev det virkelighed. 

Bordet skulle være i en grå tone og vi valgte hvide ben fra Hay som, udover at være vældig populære, er simple og tidsløse og passer til resten af indretningen. 

Udgangspunktet for bordet var fra den her blog  Vi fulgte den dog ikke slavisk og gjorde nogle af tingene lidt anderledes og størrelsen er heller ikke den samme. 

Vores bord er lavet af spærtræ, men vi valgte allerede afhøvlede planker. Det gjorde det nemmere at have med at gøre. Plankerne er 19,5 cm brede og vi købte nogle meget lange planker som blev skåret ud til 6 styk i 240 cm længde. B sleb dem først med korn 120 og så fik de olie, Junckers bordpladeolie i drivtømmergrå, slebet igen men med korn 180. Olie endnu gang og så finslibning med korn 240.
Desuden købte vi et bræt som skulle være det som på undersiden samler og understøtter plankerne. Det valgte vi at male hvidt så det matchede benene som det skulle sidde sammen med.


Man skal være meget over olien og sikre sig at den bliver jævn. Vi lavede desuden bordet udenfor og det var sommer, så den tørrede lidt ujævnt p.g.a. solen, så det blev rettet til her og der. Der kom også bitte små bobler under tøringen og derfor skulle det også tørres over igen og igen med en tør klud. 

Da hele var done og helt tørt tog vi plankerne ind og lagde dem på et tæppe på gulvet for at beskytte dem og valgte dem ud som de skulle sidde ift hinanden. Dels skal siden som vender opad jo være den pænest mulige og dels skal der være et lille mellemrum i mellem plankerne så man køre en klud igennem hele vejen. 

De to hvidmalede brædder blev lagt på bagsiden af bordet og skruet i så hver planket var skruet fast til dem. Benene blev sat på helt op til støttebrættet. 

Jeg er SÅ tilfreds med resultatet og jeg ELSKER det virkelig. Jeg synes at det er så fint og passer super godt og er meget sommerhus agtigt. Man skal selvfølgelig være klar over at træet kan give sig og vride, men jeg kan netop godt lide det rustikke look og glæder mig til at se hvordan det udvikler sig. 

Vi købte også nye stole, de klassiske FDB pindestole og jeg er ret glad for sammensætningen af bord og stole.  


Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerferien er overstået