Sommerhus step 3

Non-stop mor og vaffelhygge

Der skal ikke være tvivl om at jeg elsker vores søn udover alle grænser. Men nogle gange, bare nogle gange, så kunne det være rart med en friweekend, eller bare en friaften. Vi har aldrig haft Christoffer passet andet end i daycare og dagpleje. Een gang har vores dagplejers datter været hos ham mens han sov og B og jeg var væk i 3 timer hvor vi tog i biografen. Thats it. Det generer os på ingen måde til daglig. Vi har ikke prøvet andet. Men det kunne da være rart. Bare engang imellem. Det kommer jo nok. Vi har rejst en masse med Christoffer og det har været så fedt og de steder vi har været, der kan man altid få mad bragt ud eller tage med fra de lækreste restauranter og det vejede ret meget op for den der trang til at komme ud.

Sådan havde jeg det i weekenden. Årh det kunne være rart engang i mellem lige at have en lille mor pause. Jeg er ret meget på fordi B kører meget tidlig morgen og kommer hjem når det er ved at være aftensmad tid. Weekenderne bliver brugt på at lave tilbygning, så vi har købt årskort til alle steder i nærheden så Christoffer og jeg kan tage på ture. Og det er jo rigtig rigtig hyggeligt og jeg glæder mig SÅ meget til at få det ekstra plads i huset når tilbygningen er på plads. Så det er jo det hele værd. Men bare…en lille puster… en dag eller to. Det  må blive når vi har bygget færdigt.  B skal til Hong Kong på lang weekendtur i oktober og så må jeg have fortjent en weekendtur bagefter hehe. Måske vi også bare burde takke ja til de pasnings tilbud der hænger i luften fra venner og familie 😉

Men uanset hvad, så hygger vi jo i weekenderne – det gør vi så absolut. I lørdags fik vi lavet vafler. Det er ikke alt for tit at vaffeljernet kommer frem, men når det gør så er Christoffer SÅ glad. Vi har et dobbelt vaffeljern og det gør den langsommelige proces som vafler kan være,  lidt hurtigere.

4 (3)

10 2 (3)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerhus step 3