Så er der opdateret

MD Scanning

BabyBoyJensen er næsten bagt halvt færdigt og det betød at vi kunne komme til en misdannelsesscanning og få tjekket at alt var som det skulle være. Til scanningen tjekker man at udviklingen er som den skal være ift. hvor langt jeg er henne, at knogler er rette længde, at der er lukket mellem gane og næse, at næsebenet har rette størrelse, at der er hjerne og aktivitet i den, at alle organer er der og sidder på de rigtige steder og at der rette antal af alt det der nu skal være på det lille menneske.

Han var meget medgørlig og samarbejdsvillig og alt var i skønneste orden. Endnu engang var han rigtig glad for at vise frem at han var en dreng. Det skal nok blive en fest når han så kommer ud 😉

Maven har fået en fin runding, men kan dog stadig være i alt mit almindelige tøj endnu. Så det nyder jeg så længe jeg kan. Vægten er heller ikke steget, så der er forhåbentlig plads til alt det jeg savner og skal smovse i når jeg kommer til Danmark. Jeg mærker liv hver dag og det er da både lidt hyggeligt, men også meget betryggende. Forleden lagde B hånden på maven og fik også et spark.

Jeg er 19+3 i dag, har “skiftedag” om fredagen, så på fredag er vi halvvejs.

1 kommentar

  • Vi er ovenud vilde med, at mini har det godt og ikke mindst at han gerne ville vise at han er en ÆGTE dreng 😉 Glæder mig til at se dig på dansk jord.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er der opdateret