Så må vi tage hjem

Hverdags update

Hverdagen er så småt igang, men den slutter igen lige om lidt.

Om 14 dages tid tager Christoffer og jeg nemlig til Danmark en tur. Jeg har siddet og set på flybiletter i dag og datoerne er ændret en smule. Vi tager afsted en dag senere og bliver 4 dage ekstra.
Så vi lander søndag den 13. juli og tager retur torsdag den 31. juli.

Jeg glæder mig til at se familie og venner, men frygter lidt den lange tur alene med Christoffer, plus de der 4 timers tidsforskel der er. Men jeg har valgt nogle flyvetider som skulle klare det rimeligt ift. at vænne sig til tidsforskellen hurtigt både den ene og anden vej. Så det håber vi på. 

Vi er ved at være fint inde i rutiner med at Christoffer skal have mælkefri mad og det går fint. Vi har snacks og madpakke med alle steder og det er jo bare en vanesag. Vi havde så en masse snacks til ham som var lavet på rismel og så også mange riskiks. Dem kan han jo heller ikke rigtig få nu har vi fundet ud af. Men så laver vi så meget andet og lige nu er der en masse lækkert frugt i sæson som vi spiser. Dog KUN importeret. Jeg nægter lokal pesticide frugt.

Alt i alt fungerer det helt fint herhjemme. Rutinerne med mad er på plads og det er bare det med at få bagt og købt og husket at læse ingredienslister osv. Det er en vane allerede. Heldigvis har han altid været altædende og det gør det jo lidt nemmere at have med at gøre. Faktisk er han ret ligeglad med hvad der kommer i munden, bare der kommer noget ind. Han spiser fint med gaffel efterhånden og vil helst selv sidde og pille og rode i maden. Men vi skal passe lidt på hvor meget vi lægger til ham, for det der med mådehold kender han ikke. Han propper ind og selv når munden er fuld, så forsætter han. Så ryger der lidt ud igen, eller han bliver halvkvalt og hoster og sprutter…og forsætter så med at køre ind igen. Det lærer han vel en dag ikke er optimalt 😉

Det med at sove går også fremad. Indtil han var 6 måneder og begyndte på fast føde, havde vi jo en virkelig god sovebaby. Så begyndte det med at han kun sov korte intervaller om dagen og nætterne som ellers var ret gode og han så småt var begyndt at sove igennem, blev vildt forstyrrede og vi var oppe hvad der føltes som 117 gange. Både for at shysse og skifte ble. Nu hvor hans mave er god igen, jamen så er sovebabyen også så småt på retur. Sikke en befrielse at kunne sove ordenligt igen om natten og at have tid om dagen når han sover lur til at ordne alle de der andre ting der skal ordnes. Det er virkelig rart at alt er ved at være tilbage på sporet på alle fronter. 

Det var lige lidt for nu. Rigtig god weekend til jer alle sammen 🙂 

Her er lidt billeder fra da vi gik ture i parken i Bangkok 

 Christoffer var ret frygtløs overfor skildpadderne….moderen var lidt nervøs for de små tæer

Den lille hvide dreng var vældig populær

hej hej lille skildpadde… 

jaaaaaaaa




Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så må vi tage hjem