Maplan uge 28

Frugtlæder

P7110197

Kender du det? Jeg har prøvet det før og med varierende resultat.

For nylig fik jeg fat i Sif Orellanas bog “Sunde slikmunde”. Det er ikke fordi at vi kører nul sukker herhjemme, men vi prøver at begrænse det og endnu mere vigtigt, at lave alt fra bunden og ikke forarbejdede fødevarer. Vi er ikke ikke hellige og tager gerne en kebab eller en tur på kineseren, men helt overordenet er det vores måde at køre det på.

Nå, men i “Sunde slikmunde” var der en opskrift på frugtbånd, også kendt som frugtlæder. Jeg prøvede forleden at følge hendes opskrift og det bliver ikke sådan udpræget optimalt, men det var rette vej. Så jeg prøvede at tilpasse det efter min fornemmelse af at få et optimalt resultat.

Første gang brugte jeg frosne bær fordi at de var på lager, men der kommer rigtig meget væske fra dem og metoden er jo at tørre  det ud, og så bliver det en lang proces.

I går blev det så med friske danske jordbær. Mums. Og resultatet var som det skulle være.

P7110192 400 gr. friske bær

Et par spsk honning – hvis bærene godt kunne klare lidt ekstra sødme

 1 tsk vaniljepulver

Rens og skær bærene ud og vej 400 gram af. Giv overskydende bær til børnene 😉

Brug blender eller stavblender og mos bærene til en ens masse og tilføj vanilje og evt. honning.

Tag en bageplade og dæk den med bagepapir eller silikonebagemåtte. Bruger du alm bagepapir så brug gerne noget kokosolie så du sikker på at læderet slipper. I princippet er det smartest med bagepapir, da det er praktisk til sidste step. Men på en silikonemåtte er man helt sikker på at det nemt slipper.

P7110199

Sæt pladen i ovnen på 80 grader i 6 timer, eller 60 i  8 (altså over natten som jeg gjorde)

Det er helt færdigt når du kan røre ved det og det er tørt og let klistret i toppen. Må slet ikke være blødt.

Tag pladen ud og lade den køle af. Når det er gjort så kan du hvis du har brugt bagepapir, blot klippe arket ud i længder og rulle dem op. Bruger du silikone, kan du  skære dem længderne- pas på ikke at skære i pladen, og rulle dem de er, eller lægge dem på bagepapir og rulle dem op.

P7120207 P7120208

 

 

 

Fru Rosenfeldt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Maplan uge 28